Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Familielandbruget historisk set

De samvirkende danske Husmandsforeninger blev stiftet den 27. juli 1906.

Allerede i 1902 var der stiftet en første landsorganisation, Danske Husmandsforeninger, men primært fordi man ikke var enige om linierne i husmandsforeningernes mål, fik organisationen en meget kort levetid. Det gik bedre i 1906, hvor de provinsielle foreninger for Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Bornholm gik sammen om at formulere grundlaget for en ny samvirksomhed i juli. En formulering som Jyderne tilsluttede sig senere på året.

De samvirkende danske Husmandsforeninger skiftede i 1975 navn til Danske Husmandsforeninger - i 1993 til Dansk Familielandbrug. Samvirksomheden havde i alt 10 formænd fra 1906-2003, hvor den fusionerede med Landboforeningerne til Dansk Landbrug . Samtidig oprettedes Familielandbrugssektionen under Dansk Landbrug, mens de lokale/regionale foreninger stadig eksisterer som selvstændige enheder. I 2009 fusionerede Dansk Landbrug med en række virksomheder til Landbrug & Fødevarer. Familielandbrugssektionen er fortsat en central sektion i erhvervsorganisationen.  

Samvirksomhedens - Husmandsbevægelsens betydning for udvikling af levevilkårene for tusindvis af husmandsfamilier gennem de sidste 100 år kan næppe påskønnes nok. Som forsamlingen fra bevægelsens første landsstævne i 1910 slog fast som målet for sit virke:
 ” .. at dygtiggøre og selvstændiggøre underklasserne på landet, dels ved faglig-økonomisk, dels ved socialpolitisk arbejde. Alle opgaver på planteavlens og husdyrbrugets områder, der kan tjene disse formåls fremme, skal tages op efter yderste evne.”
Det var opgaven som et stærkt stigende antal lokale husmandsforeninger kastede sig ud i.

Med mere end 110.000 medlemmer organiseret i 1.355 lokalforeninger nåede bevægelsen i 1950 sit højdepunkt i tilslutning og indflydelse. Udstykningssagen var fra forrige århundredeskifte den store mærkesag, som gav husmændene fod under eget bord, fulgt op af jordlovene og tillige en række initiativer til sikring af husmandsfamilierne såsom Husmandsbrandkassen ved lov fra 1909, driftslåneforeninger som senere i 1939 afløstes af indkøbsforeninger. Eget husmandskonsulentvæsen organiseret under faglige udvalg for planteavlen, husdyrbruget og regnskabsudvalg senere suppleret med såvel husholdnings som havebrugsudvalg. Det var tale om et stort fælles træk, men der er ingen tvivl om at samvirksomhedens formænd altid har deres helt centrale betydning for udviklingen.

hæftet, som der er linket til her, har Hanne Skovgaard fra Landbrug & Fødevarers sekretariat foretaget en sammenskrivning ud fra Jørgen Pedersens manuskripter og Fr. Skrubbeltrangs beskrivelser om de 10 formænd af samvirksomheden, som satte deres markante præg på bevægelsen i det 20. århundrede.

God læselyst!

Familielandbrugssektionen