Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Virksomheder

Landbrug & Fødevarers virksomhedsmedlemmer repræsenterer både egentlige fødevarevirksomheder og virksomheder med tilknytning til erhvervet.

Virksomheder med tilknytning til erhvervet er bl.a. virksomheder der producerer maskiner og udstyr til landbruget og fødevarebranchen, producenter af diverse hjælpestoffer og ingredienser, virksomheder i serviceerhverv så som transport, handelsvirksomheder og virksomheder indenfor den finansielle sektor. Det er virksomheder, der har en væsentlig del af deres forretning i kraft af den store fødevareklynge i Danmark, og derfor har en naturlig interesse i at være med i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Vores virksomhedsmedlemmer er både helt store, globale virksomheder til små virksomheder med ganske få ansatte indenfor fødevareklyngen.

Virksomhedsmedlemmerne omfatter bl.a. mejerier, slagterier, grovvarevirksomheder, forædlings- og forarbejdningsvirksomheder, handelsvirksomheder, fabrikanter af landbrugsmaskiner, staldinventar mv., fabrikanter af maskiner til fødevareerhvervet, producenter af ingredienser og hjælpestoffer, forsknings- og rådgivningsvirksomheder, pengeinstitutter og forsikringsselskaber.