Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ida Auken må erkende sit ansvar

Daværende miljøminister Ida Auken forhandlede i 2012 en aftale, der forpligtede Danmark til at reducere ammoniakudledningen i 2020 med 24 pct. Intet andet land meldte et så højt reduktionskrav ind. Det har kostet Danmark milliarder af kroner og tab af flere tusinde job.

Debatindlæg i Jyllands-Posten 1. april 2017

Morten Høyer direktør i Landbrug & Fødevarer

På Christiansborg må ministre stå til ansvar for deres handlinger. Der er de store sager med undersøgelseskommissioner, og der er sager, hvor ministre er gledet i spinaten og selv trækker sig. Men for det meste bliver ministre jagtet rundt på sager om processer og formalia.

Det er ikke for at forklejne sagerne. De er naturligvis relevante.

Alligevel er det svært ikke at sidde tilbage med en undren over, hvordan nogle af sagerne kommer så højt op på den politiske dagsorden, når andre sager ikke gør. Jeg kan i hvert fald nævne én sag, hvor konsekvenserne er meget vidtgående for de involverede.

I 2012 forhandlede Danmark om reduktion af ammoniak. Det skete under den såkaldte Gøteborg-protokol, og forhandlingsmetoden var den samme som ved de store klimaforhandlinger i København: Der er et overordnet ambitionsniveau, og de enkelte lande skal melde ind, hvad de kan bidrage med.

Landbruget blev rasende
Daværende miljøminister Ida Auken forhandlede for Danmark, og Danmark meldte ind, at vi kunne reducere ammoniakudledningen i 2020 med 24 pct. Intet andet land meldte et så højt reduktionskrav ind. Intet. De andre EU-lande forpligtede sig i gennemsnit til at reducere med 6 pct. 18 procentpoint mindre end Danmark.

Efter forhandlingerne blev landbruget præsenteret for reduktionskravet.

Landbruget blev selvsagt rasende og kritiserede ministeren voldsomt for, at reduktionsmålet ville føre til tab af indtægter og tabte arbejdspladser.

Ida Auken forsvarede sig med, at erhvervet kunne hente reduktionen, uden at det kostede flere penge. Hun havde godt nok ikke spurgt Landbrug & Fødevarer, om de var enige i dette synspunkt.

Stor mand ved forhandlingerne Man sidder tilbage med den mistanke, at Danmark har leget stor mand ved forhandlingerne, og nu kan man ikke trække de indmeldte reduktionskrav tilbage.

Aarhus Universitet har for nylig fremlagt beregninger, der viser, at erhvervet havde ret i sin kritik.

Danmark når ikke reduktionskravet på 24 pct. Det kan kun løses, ved at landbruget stopper med at producere fødevarer. F. eks. ved at slå dyr ihjel eller ved urealistisk store investeringer i miljøteknologi på meget kort tid.

Samlet set har Ida Aukens beslutning betydet en regning på 2,6 mia. kr. til samfundet. Samtidig kan vi miste 5.000 job hovedsageligt i Danmarks yderområder.

Ida Auken påstod, at det kunne gøres gratis.

Så skulle man mene, at en brødebetynget tidligere minister ville sige undskyld og egenhændigt tilbyde den siddende minister sin hjælp til at feje op efter hendes handlinger. Men det er endnu ikke sket.

Påstand mangler saglighed
I stedet har Ida Aukens kollega Martin Lidegaard været ude at fortælle, at det danske landbrug har et særligt problem med ammoniak. En påstand der savner enhver form for saglighed, idet Danmark er det land i EU, der eksempelvis producerer en liter mælk med mindst ammoniakudledning.

Hvis Ida Auken mener, at hun handlede i god tro, bør hun være den, der er mest interesseret i, at sagen finder en værdig afslutning.

For sagen er stor. Ofrene er de familier, hvor far eller mor mister deres arbejde, eller landmanden, hvor dette krav er det sidste, der gør, at han må dreje nøglen om.
Dem burde alle være interesseret i at gøre noget for.

Samlet set har Ida Aukens beslutning betydet en regning på 2,6 mia. kr. til samfundet. Samtidig kan vi miste 5.000 job hovedsageligt i Danmarks yderområder.

Ida Auken påstod, at det kunne gøres gratis.

Seneste nyt fra lf.dk