Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Produktion af grise i Danmark

Danske grise er førende i verden. Både almindelige grise, frilandsgrise og økologiske grise. Læs om produktionen – fra so og pattegris til slagtesvin.

Produktion af grise og grisekød har i mere end 100 år været et vigtigt aktiv for Danmark. Både hvad angår beskæftigelse og eksport: I 2016 eksporterede vi grisekød for næsten 30 mia. kroner. Det er noget, der kan mærkes på Danmarks handelsbalance og økonomi. Vi er førende inden for kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt verdens største eksportører af grisekød.

Du kan finde tal for den danske grisekødsproduktion og -eksport under tal om griseproduktion under Tal & analyser.

Racer og krydsninger
Grundlaget for at producere sunde grise, der vokser godt og hurtigt, og har en god kødkvalitet, er avlen.

Den danske svineproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtesvin, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres.

Avlsdyrene bliver til i særlige opformeringsbesætninger, hvor fra landmændene kan købe dyrene til deres egen produktion, eller i form af sæd til inseminering af egne søer.

Krydsninger
De fleste slagtesvin er krydsninger mellem to eller tre af racerne. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger – ofte vil soen være en krydsning af disse to (kaldet LY i fagsproget), mens ornen er Duroc (så afkommet bliver D-LY).

Fordelen ved krydsninger er, at man kombinerer de bedste egenskaber fra flere racer. Ofte får man forstærket egenskaberne ved at krydse racerne, fx hvis en race i snit får 12 grise pr. kuld mens en anden i snit får 11 grise pr. kuld – krydsningssøer af de to får ikke 11,5 grise i gennemsnit pr. kuld, men omkring 12,5. Det kaldes krydsningsfrodighed.

Dansk Landrace (L): Dansk Landrace har lyserød hud med lyse børster. Kroppen er lang, ørerne er store og hænger ned foran øjnene. Soen får store kuld og har gode moderegenskaber. Den er stærk og har gode ben. Landrace er kødfuld (høj kødprocent) og en god kødkvalitet.
På grund af disse egenskaber bruges Landracen især som moderdyr (so) krydset med Dansk Yorkshire.

Dansk Yorkshire (Y): Yorkshireracen kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen en lang, hovedet kort og ørerne står ret op. Yorkshire har høj kødprocent, vokser hurtigt, har et lavt foderforbrug og en god kødkvalitet. Dansk Yorkshire-søer får store kuld og har gode moderegenskaber. Derfor krydses denne race med Dansk Landrace.

Dansk Duroc (D): Duroc stammer fra USA og Canada. Den er rødbrun med mørke børster. Kroppen er kort og ørerne hænger ned foran øjnene. Søerne får lidt mindre kuld end Landrace og Yorkshire, men grisene vokser godt, og har et lavt foderforbrug. Den giver desuden en god kødkvalitet, bl.a. fordi kødet har en god fedtmarmorering. Duroc bruges som ornerace.

Stalde til dansk griseproduktion
På en almindelig besætning er der en række forskellige typer stalde:

  • Løbeafdeling
      
  • Drægtighedsstald
      
  • Farestald
      
  • Smågrisestald
      
  • Slagtesvinestald

Løbeafdeling
I løbeafdelingen løbes (befrugtes) søerne. Det sker de fleste steder ved Kunstig Sædoverføring ("KS") med sæd fra ornestationer. Sædens kvalitet er et produkt af avlsarbejdet, der sikrer, at landmanden hele tiden har gener fra de bedste orner i sine grise. Enkelte steder sker løbningen dog også ved naturlig bedækning med en orne. Selv om man bruger KS, er der oftest også orner i løbeafdelingen, som skal sørge for at stimulere søernes brunst. Her går også polte. Det er hungrise, som skal løbes for første gang, og erstatter de søer, der tages ud af produktionen og sendes til slagtning.

I de senere år er systemer med løsgående søer i løbeafdelingen vundet frem, i modsætning til tidligere hvor løbeafdelingerne ofte var indrettet med bokse med hver so for sig.

Drægtighedsstalden
Umiddelbart efter løbningen, eller senest fire uger efter når søerne er testet drægtige (det sker typisk ved ultralydskanning af søerne for at se, om der er fostre i dem), flyttes de til drægtighedsstalden. Her går de drægtige søer indtil ca. fem dage før forventet faring (fødsel). I drægtighedsstalden er alle søer opstaldet i løsdriftssystemer.

Farestalden
I farestalden farer (føder) soen. Farestalden er typisk indrettet med stier, hvor søerne er opstaldet enkeltvis i farebokse. I boksene står soen mellem to ’bøjler’, der forhindrer hende i at lægge sig på pattegrisene. Den ene af bøjlerne kan flyttes, så soen kan få lidt mere plads i løbet af opholdet i farestalden.

Søerne flyttes til farestalden ca. fem dage før forventet faring og går der, indtil pattegrisene bliver flyttet til smågrisestalden (fravænning). Fravænningstidspunktet kan variere, men ligger i danske besætninger oftest fire uger efter faringen (fravænning må tidligst ske, når pattegrisene er tre uger gamle). Ved fravænning flyttes søerne tilbage til løbeafdelingen, mens smågrisene flyttes til smågrisestalden.

Smågrisestalden
Smågrisene flyttes typisk til såkaldte toklimastalde, hvor der er lavet en overdækning i en del af stien. Overdækningen fungerer som en hule, hvor smågrisene ligger i læ og varmer hinanden. Grisene opholder sig i smågrisestalden til de vejer 25-30 kg, hvorefter de flyttes til slagtesvinestalden.

I Danmark har mange landmænd valgt at have enten smågrise eller slagtesvin. Derfor sælges en del af smågrisene ofte videre til andre svineproducenter fra smågrisestalden.

Slagtesvinestalden
I slagtesvinestalden går grisene typisk sammen i stier med ca. 15 grise i hver, afhængig af stiernes størrelse. Grisene opholder sig i slagtesvinestalden fra de vejer 25-30 kg og indtil de vejer ca. 105 kg, hvor de leveres til slagteriet. De er da 5-6 måneder gamle.

Et alternativt produktionssystem, der anvendes af flere producenter, er FRATS. Betegnelsen er en forkortelse for ”FRAvænning Til Slagtning”. Her går grisene i samme sti fra de fravænnes soen og indtil de sendes til slagteriet, dvs. en kombination at smågrise- og slagtesvinestald. Fordelen ved FRATS-systemet er, at grisene flyttes og sammenblandes mindre. Til gengæld kan systemet medføre en dårligere staldudnyttelse.

Foder
Hovedbestanddelen af danske grises foder er byg og hvede. Hertil kommer soja eller raps for at tilføre foderet ekstra proteiner. Desuden tilsættes foderet vitaminer og mineraler. Der bruges dog også mange andre råvarer til foder, for eksempel rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver, melasse, fedt, solsikkeskrå, valle mv.

Søer, smågrise og slagtesvin stiller forskellige krav til foderets sammensætning, og får derfor forskellige foderblandinger.

Pattegrisene lever de første uger udelukkende af soens mælk. Efter 14-16 dage begynder de at kunne fordøje andet foder, så de kan få tørfoder som supplement til somælken. Efter fravænning får smågrisene særlige smågriseblandinger, der er tilpasset deres behov for næringsstoffer og energi. Mange starter med en særlig skåneblanding for at lette overgangen fra mælk til andet foder, før de får almindeligt smågrisefoder. Slagtesvin får mange forskellige fodermidler. Også her er der normer for, hvad foderet skal indeholde af næringsstoffer. Søer fodres i forhold til deres produktionscyklus, ligesom unge søer skal have mere foder end udvoksede. Generelt må søerne hverken være for magre eller for fede for at få den bedste produktion. Under drægtigheden skal søerne bruge energi og næringsstoffer til udvikling af fostrene, og under diegivningen til at producere mælk til pattegrisene. Derfor får de et foder med en nøje tilpasset sammensætning.

Læs mere om foder til grise og andre husdyr.

Udover foder skal dyrene også have alt det vand, de kan drikke. Grisene drikker vand af drikkenipler, der er en slags hane, som giver vand, når grisene sutter eller trykker på den, eller drikkekopper der automatisk fyldes med vand, når grisene stikker trynen ned i dem.

Produktionsmetoder
Der er forskellige måder at tilrettelægge griseproduktionen på. Produktionssystemet udgøres både af det staldsystem, grisene holdes i, og den måde, produktionen er lagt an på. Fx konventionel produktion eller alternativ som økologisk produktion. Men også hvordan produktionen er tilrettelagt – om grisene starter i farestald, flyttes til smågrisestald og ender i slagtesvinestalden på den samme bedrift (integreret produktion) eller flyttes til andre gårde eller bedrifter undervejs. Nogle producenter har hele produktionsforløbet fra søer og smågrise til slagtesvin, mens andre har valgt at specialisere sig, så de udelukkende har søer og sælger smågrisene enten ved fravænning eller efter smågrisestalden, eller udelukkende producerer slagtesvin.

Konventionel produktion
Den konventionelle eller "almindelige" svineproduktion er ofte lagt an som beskrevet ovenfor. Produktionen lever naturligvis op til lovens og branchens bestemmelser hvad angår fodring, staldindretning mv. Størstedelen af produktionen i Danmark er "konventionel".

Økologisk produktion
Økologiske grise produceres efter officielle retningslinjer for økologisk produktion under det statskontrollerede ø-mærke. Mindst 95 pct. af foderet skal være økologisk og en del af det skal være grovfoder. Økologiske grise skal have adgang til det fri, fx i form af udendørs løbegårde. Alle pattegrise skal fødes på friland.

Frilandsproduktion
Ved frilandsproduktion holdes søerne helt eller delvist på friland. Typisk farer søerne udendørs i hytter og går ude med pattegrisene indtil fravænning. Nogle producenter vælger dog at holde dem inde under løbning og drægtighed. En del af specialgrisene - Frilandsgris og økologiske grise - har særlige krav til, hvordan grisene skal holdes udendørs. Læs mere på Frilands hjemmeside.

Specialgrise
Ud over økologiske og frilandsgrise produceres en række specialgrise både til hjemmemarkedet og til eksport. Her lever produktionen op til særlige krav til fx spisekvalitet (krydsninger, køling, modning mv.), fodersammensætning mv.

Læs mere om Antonius, Bornholmergrisen og øvrige specialgrise på Danish Crowns hjemmeside

Ordbog:

Orne Hangris, der bruges til avl
So Hungris, der bruges til avl
Sopolt Hungris, der endnu ikke er løbet (parret) første gang
Gylt Hungris, der er drægtig første gang
Galt Kastreret hangris
Pattegris Nyfødt gris, der endnu dier hos soen (0-4 uger gammel)
Smågris Gris mellem 4 og 11 uger (fra 7-35 kg)
Slagtesvin Gris mellem 11 uger og 4-6 måneder – dvs. fra ca. 30 til ca. 105 kg
Brunstig Ornegal, parringsvillig
Løbning Parring
Faring Fødsel
Kuld Pattegrise født samtidig af samme so
KS Kunstig sædoverføring - inseminering
Inseminering Løbning ved at soen får ført sæd ind i livmoderen vha. et kateter (plastikrør)

Læs mere om dansk svineproduktion på SEGES Svineproduktions hjemmeside.

Opdateret januar 2018

Slagtning af svin

Statistik for dansk svineproduktion

SEGES Svineproduktion

Smittebeskyttelsesregler