Karriere med perspektiv

Vi er hele tiden på udkig efter dygtige medarbejdere, der kan løfte de store dagsordener. Derfor henter vi også afgørende input og indsigt uden for kredsen af agroindustri, fødevarevirksomheder og landbrug. Ved at hente inspiration udefra, kan vi fortsat være i front i forhold til en verden i udvikling. Det giver også plads til en karriere for dig - en karriere, der har perspektiv.

Derfor er Landbrug & Fødevarer en arbejdsplads, der støtter din personlige udvikling, uanset hvor du befinder dig i organisationen. Vi arbejder for, at du i dit karriereforløb hos os kan udfolde dine egenskaber og evner fuldt ud til fælles gavn og bedste. Vi giver plads til, støtter og sikrer løbende uddannelse, så din karriere for alvor får perspektiv. 

Vi arbejder for, at du i dit karriereforløb hos os kan udfolde dine egenskaber og evner fuldt ud til fælles gavn og bedste

Landbrug & Fødevarer er kendetegnet ved stor mangfoldighed i arbejdsopgaver og jobfunktioner. Det giver mulighed for at alle kan gøre karriere i organisationen - uanset om du har en akademisk baggrund, er en dygtig ’håndværker’, eller administrativ medarbejder. Forudsætningen er, at du er målrettet og har et ønske om at udvikle såvel dine faglige som dine personlige kompetencer.

Vi definerer karriere som; ’det mønster, der typisk tegner sig i en medarbejders livslange, arbejdsmæssige udviklingsforløb, og som typisk består af milepæle som jobskifte, uddannelse, større ansvar og de organiserede og erfaringsbaserede oplevelser og læreprocesser i dagligdagen’.

En karriere i Landbrug & Fødevarer kan gå i mange retninger. Du kan specialisere dig dybt inden for et fagligt felt, skifte mellem forskellige fagområder eller måske blive leder. Vi har ikke en værdimæssig klausul om, hvad der er god og dårlig karriere, ligesom der ikke er en klausul om, at kun bestemte typer af udviklingsforløb kan betegnes som karriere.

Værdier i Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi sammen ud fra et fælles værdigrundlag. Vi deler viden og trækker på hinandens kompetencer og ved, at vi sammen gør en forskel for det danske samfund. Sammen er vi en del af noget større.

Vi leverer

Vi leverer værdi. For vores medlemmer og for vores kunder. Vi ser verden fra deres side og skaber viden og resultater med forretning for øje. Vi samarbejder om hele værdikæden og udvikler nye løsninger på tværs. Vi har fortrolighed med kunderne og er professionelle, forretningsorientrede og følger alting til dørs. Vi leverer til den virkelige verden.

Vi går forrest

Vi går forrest. Vi er nysgerrige, modige og opsøgende i forhold til verden omkring os. Vi tør gå nye veje. Vi oversætter de muligheder fremtiden bringer til konkrete initiativer, og vi vil ny teknologi og bæredygtige løsninger. Vores fremtid er visionær.

Vi gør en forskel

Vi gør en forskel. Fordi vi er glødende optaget af landbrugs- og fødevareerhvervets dagsorden. Vores faglige ambition og dedikation inspirerer alle omkring os, fra medlemmer og kunder til kolleger og samarbejdspartner. Man kan kende os på vores utrættelige engagement. Vi brænder for det, vi laver.

Os kan du regne med

Vi er eksperter. Arbejde fra vores hånd er resultatet af grundighed, faglighed og ordentlighed. Vi står på skuldrene af generationers erfaring med landbrugs- og fødevareerhvervet, og dyrker samtidig de nyeste indsigter og ideer. Derfor lytter omverden til os. Vi er den troværdige stemme.

Læs vores handleplan for ligestilling

Læs mere