Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Finland – økologisk eksport mod nord

7. – 8. marts kan du deltage i intensivt øko-fremstød i Helsinki.

Finland kigger mod Danmark når det kommer til økologi – både hvad angår detail og foodservice. Kom med på et to-dages intensivt øko-fremstød og mød nøglepersoner inden for branchen!

Det finske økologiske marked er begyndt at røre på sig – særligt omkring Helsinkiområdet, hvor andelen nu udgør ca. 5 pct. i detailhandlen. Sammenlignet med Danmarks er der stadig gode muligheder for vækst, men i 2016 steg efterspørgslen eksplosivt med hele 14 pct. og udgør nu 273 mio. euro. Dette sker i takt med at økologi er blevet et hverdagsvalg for mange finske forbrugere, der efterspørger bæredygtige, naturlige, nye og innovative fødevarer.

Danmarks eksport til Finland lå i 2016 på over 80 mio. kr. og er nu Danmarks 7 største eksportmarked indenfor økologi – og der er mulighed for langt mere!

Derfor fortsætter Landbrug & Fødevarer indsatsen med at fremme økologieksporten til Finland og inviterer danske økologiske fødevarevirksomheder med på et to dages fremstød. Her vil I møde de to største detailkæder Kesko og S-group, som til sammen står for 80 pct. af markedet, samt deltage på et foodserviceseminar, hvor både grossister og storkøkkener er samlet for at høre om udvikling af økologi i foodservice og møde jer.

Det bliver et tætpakket to-dages program, hvor I får indblik i markedet og direkte kontakt til potentielle kunder.

Læs mere i invitationen

Sarah Fuglsig