Vi bruger cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

190.000 arbejdspladser i fødevareklyngen

Der arbejder 190.000 i fødevareklyngen. Mange af disse jobs er i Udkantsdanmark, hvor der elles kan være langt mellem arbejdspladserne. I mange udkantsområder er flere end 10 pct. af jobbene i fødevareklyngen – og i nogle områder over 15 pct.

Beskæftigelsen i fødevareklyngen udgør et væsentligt bidrag til samfundet. 190.000 personer var i 2015 beskæftiget direkte eller indirekte af den danske fødevareklynge. Og de fleste af dem i 'Udkantsdanmark', 'Produktiosndanmark' eller 'VandkantsDanmark', hvor der ellers godt kan være langt mellem jobbene.

116.000 arbejdede direkte i fødevareerhvervet. Omkring 2/3 af disse job producerer til eksport. Af de 116.000 var 65.000 beskæftiget i primærproduktionen - landbrug, gartneri og fiskeri – mens 51.000 arbejdede i forarbejdningsleddet på slagterier, mejerier, bageribranchen, fiskeindustri og anden fødevarevareproduktion.

De resterende lidt ca. 73.000 arbejdede i de afledte støtteerhverv - forsynings- og servicevirksomheder - lige fra den lokale elektriker, der har en del af sin forretning hos landbrugskunder, over bankmanden til vognmanden, der hente dyr til slagtning eller transporterer containere til eksporthavne. Når den afledte beskæftigelse tælles med i opgørelsen, er det fordi disse jobs ikke ville være der, hvis vi ikke havde et stort fødevareerhverv.

 

Jobbene ligger især i Udkantsdanmark
En stor del af fødevareklyngens produktion ligger i land- og yderkommunerne i Danmark.
Fødevareklyngen har dermed stor betydning som arbejdsgiver i de såkaldte udkantskommuner.
Her beskæftiger fødevareklyngen omkring 12 pct. af det samlede antal beskæftigede. På gårde, gartnerier, slagterier, mejerier, hos lokale håndværkere og entreprenører, i agroindustrien hvor der produceres landbrugsmaskiner, staldinventar, udstyr til fødevarebranchen mv.

 

Læs også rapporten Fødevareklyngen og Udkantsdanmark fra Landbrug & Fødevarer (2014)