Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F's aktuelle prioriteter for Europa-Parlamentets arbejde

TOP FEM: L&F´s politiske prioriteter for Europa-Parlamentets arbejde i første halvår 2018

Et tilstrækkeligt EU-budget til en moderniseret fælles landbrugspolitik
EU’s fremtid er i 2017 blevet drøftet som del af debatten om EU’s næste budgetramme (MFF). Konteksten for EU’s ’finanslov’ for årene efter 2020 er dels stærke politiske ønsker om nye udgifter til tiltag, der adresserer eurozonen (sikring mod fremtidige kriser, ønsker om europæiske finanspolitiske stabilisatorer, støtte til optag af nye eurolande), migration (styrkelse af ydre grænser og fordeling af flygtninge) og forsvarsunion (styrkelse af EU's militære handlekraft og forsvarsindustri), dels en budgetudfordring efter Brexit. Tillige er der tysk-franske ønsker om at øge bevillingerne til EU's forskningsrammeprogram Horizon 2020, herunder dets afsnit om fødevareforskning, samt tilfredshed med eksisterende politikker som den fælles landbrugspolitik – senest udtrykt i en fælles erklæring fra tyske CDU/CSU og SPD.

Den tidligere så udskældte fælles landbrugspolitik har også fået ros af Verdensbanken, som henviser til den som eksempel på, hvordan man designer en politik, der 1) kan bidrage til at bekæmpe fattigdom og 2) understøtter en øget produktion samtidigt med, at udledningen af klimagasser går ned. Brexit efterlader imidlertid EU med en budgetudfordring på omkring 12 milliarder euro årligt. 

Danske landmænd risikerer store økonomiske tab gennem drastiske besparelser på hektarstøtten, såfremt Kommissionen ikke opnår forståelse for behovet for ’nye penge til nye initiativer’ og en delvis kompensation af Brexit-hullet i EU kassen ved at hæve det nationale bidrag fra 1 % til 1,1 %, hvilket den sandsynligvis vil foreslå. L&F kæmper for at undgå, at hullet i kassen i fravær af et øget nationalt kontingent til EU fyldes ved at gøre hektarstøtten til genstand for national medfinansiering, og presser sammen med Copa & Cogeca på for et højere EU budget.

L&F har taget godt mod landbrugskommissær Phil Hogans tanker om at give medlemsstaterne mere fleksibilitet i udmøntningen af fælles mål for politikken gennem nationale implementeringsplaner. Der er et stort potentiale for, at frivillige og mere skræddersyede ordninger kan være med til at sikre både bæredygtighed og konkurrenceevne for landbruget, og at tiltagene på den enkelte bedrift bliver mere meningsfulde. Det er vigtigt at have fokus på forenkling og anvendelse af ny teknologi. Den mindre centrale detailstyring indebærer imidlertid også risici i forhold til lige konkurrencevilkår i EU, såfremt de fælles mål ikke er præcise nok.

L&F ser derfor frem til, at Kommissionen efter sit udkast til den næste MFF til sommer fremlægger sit forslag til en moderniseret fælles landbrugspolitik. Selvom den eksisterende politik nu roses udefra, kan den blive bedre, og L&F presser i den sammenhæng på for yderligere forenkling og fornuftige klimatiltag, samtidig med at vi advarer mod at underminere det indre marked på landbrugsområdet ved at indføre delvis national medfinansiering af hektarstøtten i et strammere EU-budget.

En fremtidig aftale med Storbritannien og frihandelsaftaler med Japan og Mercosur
Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU begynder sin anden fase, hvor de fremtidige handelsrelationer indgår som et centralt element. En række handelspolitiske forhold vil skulle afklares i løbet af 2018. Der skal blandt andet findes en afklaring af den fremtidige fordeling af EU28’s importkvoter. Hvis der ikke findes en løsning, er det EU27, som hænger på kvoterne.

En af L&Fs hovedprioriteter er at sikre, at Storbritannien forbliver i EU’s toldunion og fortsat er en del af det indre marked for varer. Det vil dels sikre en så gnidningsfri samhandel som muligt, dels sikre at Storbritannien fortsat overholder EU’s standarder.

Storbritannien har dog meldt ud, at man ønsker at udtræde af toldunionen og indgå særskilte frihandelsaftaler med tredjelande efter Brexit. Det mest presserende forhold vedrører dog etableringen af en midlertidig overgangsordning mellem EU27 og Storbritannien, som sikrer, at EU27 og Storbritannien ikke pr. 1. april 2019 vil skulle handle med hinanden på basis af WTO’s almindelige toldsatser. En sådan situation vil være ødelæggende for meget store dele af den danske eksport til Storbritannien fra landbrugs- og fødevareklyngen.

Parallelt med Brexit-forhandlingerne indgik EU og Japan den 8. december 2017 handelsaftalen The Economic Partnership Agreement. Aftalen eliminerer størstedelen af toldsatserne for europæiske producenter og forventes at have en positiv effekt for europæiske eksportører af landbrugs- og fødevareprodukter. Landbrug & Fødevarer ser meget positivt på aftalen og forventer, at den vil få en stor eksportmæssig betydning for den danske landbrugs- og fødevaresektor. Før aftalens endelige ikrafttræden skal den juridisk verificeres i Japan og EU, og godkendes i Europa-Parlamentet og de enkelte EU-medlemsstater. L&F opfordrer til en hurtig og positiv godkendelse.

Forhandlingerne med de fire sydamerikanske Mercosur-lande er kraftigt intensiveret henover sommeren og efteråret 2017. De største udestående i forhandlingerne omfatter EU’s toldtilbud på oksekød, ethanol og sukker. L&F støtter den aktive indsats for frihandel og markedsadgang som en vigtig forudsætning for fødevareklyngens fortsatte vækst og jobskabelse. Støtten gælder overordnet også en frihandelsaftale mellem EU og Mercosur under forudsætning af, at en række eksisterende handelsbarrierer og udfordringer løses. 

Bæredygtig klimaplan for EU efter 2030 – behov for EU reduktionsmål for landbruget
Efter vedtagelsen af EU’s klimaplan frem mod 2030 følger Kommissionen til sommer op med et udspil til langsigtet strategi frem mod 2050. L&F anser ikke den eksisterende klimaarkitektur i EU med 28 forskellige nationale reduktionsmål uden for kvotesektoren som bæredygtig på sigt.

I stedet ønsker L&F en egentlig landbrugssøjle i EU’s klimapolitik, som understøttes af den fælles landbrugspolitik og gælder for alle landbrug i EU: Det indebærer behovet for et fælles EU-reduktionsmål for landbruget efter 2030. Endvidere ønsker L&F, at klimapolitikkens muligheder ift. bioenergi og cirkulær bioøkonomi mv. udnyttes bedre. L&F indgår pt. i dialog med relevante klimaktører, herunder tænketanke i Bruxelles, Kommissionen og myndigheder i Danmark, for at fremme disse idéer. 

Mere gennemsigtighed i godkendelsen af pesticider
Kommissionen har bebudet, at den i foråret 2018 vil komme med reviderede regler til proceduren for godkendelse af pesticider. De nye regler skal medvirke til, at procedurerne bliver mere gennemsigtige, og at der bliver bedre kvalitet i bedømmelserne samt offentlig adgang til undersøgelsernes data. Forslaget er en reaktion fra Kommissionen på den store debat, der har været i forbindelse med fornyelsen af glyphosats’ autorisation. L&F mener, at der er et stort behov for at få genskabt tilliden i systemet for godkendelse af pesticider, og få etableret et system, som har større opbakning blandt medlemslandene og befolkningerne. Derfor hilser vi det velkomment, at der gennemføres en revision af lovgivningen. L&F arbejder derfor for, at vurderinger af pesticider fortsat skal foregå på baggrund af ensartede og harmoniserede videnskabelige kriterier, hvor medlemsstaterne bakker op om de faglige indstillinger. Kriterierne skal tage udgangspunkt i nutidig anvendelse af pesticider. Europæiske planteproducenter må ikke stilles væsentligt dårligere end konkurrenter fra 3. lande – ellers flyttes produktionen.

Nødvendig revision af vandrammedirektivet
EU’s vandrammedirektiv vil blive evalueret i forbindelse med et planlagt fitness check i 2019. L&F søger sammen med ligesindede søsterorganisationer at få Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at lægge pres på Kommissionen, så der kan komme en mere gennemgribende revision af direktivet. Der er behov for realistiske og mere nuancerede mål for den økologiske tilstand i EU’s vandområder, som muliggør hensyn til andre bæredygtige aktiviteter, herunder bæredygtig intensiv fødevareproduktion. Dette nødvendiggør en mere holistisk tilgang til vurdering af tilstand og indsatser, end det nuværende direktiv, der stammer helt tilbage fra 2000, rummer mulighed for. Direktivet i sin nuværende ordlyd indeholder bl.a. et ultimativt mål om, at alle vandområder skal være i god økologisk tilstand for alle økologiske kvalitetselementer (fx planter, fisk, bunddyr) senest i 2028, uden mulighed for at lempe målsætningerne eller udskyde tidsfristen yderligere. Derfor anser L&F det som nødvendigt med en gennemgribende revision – justeringsmulighederne inden for et fitness check er ikke tilstrækkelige.

Annette Toft

Tobias Gräs