Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

LFs prioriteter under aktuelle formandskab

L&Fs politiske prioriteter under det estiske formandskab i efteråret 2017.

Ambitionsniveau og budget bør hænge bedre sammen i fremtidens EU
Fremtidens EU er højt på den europæiske politiske dagsorden. Kommissionens hvidbog om EU 2025 og efterfølgende refleksionspapir om den fremtidige finansiering af EU demonstrerer med stor tydelighed, at der fra mange sider er et betydeligt politisk pres på, at EU skal finansiere nye initiativer blandt andet i relation til flygtninge og immigranter, bekæmpelse af terrorisme samt fælles forsvar.

I den forbindelse er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det politiske ambitionsniveau for EU i 2025 og de ressourcer, som er tilgængelige på europæisk niveau. Der er brug for et realistisk EU budget. En styrkelse af EU på det retslige og forsvarpolitiske område bør ikke føre til en svækkelse af EUs indre marked for landbrugsvarer, hvis styrke bygger på at landbrugspolitikken i EU er fælles. EUs landbrugspolitik har forskellige virkemidler fra land til land, men når det drejer sig om finansieringen af hektarstøtten er det kun det fælles EU budget, som betaler. Dette vigtige princip skal vi holde fast ved. Alternativet – nationale tillægskonvolutter til landmænd i nogle lande – vil undergrave den lige konkurrence på det indre marked, hvilket vil være meget alvorligt for landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark, og den betydelige vareeksport erhvervet står for.

Danmark opnår en vis fleksibilitet i EU klimamål, mens pilen peger væk fra landbruget
Europa-Parlamentet har stemt og Ministerrådet er på vej mod en fælles holdning i oktober - EUs 2030 klimapolitik begynder at tage form udenfor kvotesektoren. Danmark har opnået 6% point ETS og LULUCF fleksibilitet i sit 39% reduktionsmål. Det er L&F glade for, og selvom der har været pres for at reducere fleksibiliteten, er det lykkedes at overbevise skeptiske stemmer om, at dansk klimavenlig landbrugsproduktion bør fortsætte og udvides. Vi er en del af løsningen, og har et fortsat ønske om at fremme klimacertificering, så niveauet kan hæves i lande der halter bagefter.

L&F glæder sig samtidig over at Europa-Parlamentet i juni vedtog et forslag om at gøre landenes adgang til ETS fleksibilitet betinget af ’indsats i sektorer som hidtil ikke har leveret tilstrækkeligt’. Igen er det et vigtigt princip at gøre mere hvor det halter. Vi opfordrer til, at Rådet i de kommende trilogforhandlinger kommer Parlamentet i møde på dette punkt, og at Parlamentet på sin side står fast på sit krav om, at Kommissionen i 2019 skal udpege de sektorer, som bør gøre mere. Landene bør sætte ind hvor skoen trygger, når klimapolitikken skal udmøntes nationalt og byrden fordeles mellem sektorerne udenfor kvotesektoren – transportsektoren, boligsektoren og landbruget.

Modernisering af den fælles landbrugspolitik efter Brexit
Debatten om landbrugspolitikken efter 2020 er gået i gang. Mere end 322.000 landmænd, borgere og organisationer deltog i foråret Kommissionens høring om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspoltik – en af EU's ældste politikker som i 2022 fylder 70 år.

Der er mange ønsker til at forny politikken, som i stigende grad forventes at understøtte bæredygtighed og klimavenlig produktion og dermed være med til at kompensere for strammere politiske ønsker til landbruget og den skæve nationale fordeling af EUs klimaindsats udenfor kvotesektoren.

Med Brexit skabes imidlertid et hul i EU budgettet på 10-13 milliarder euro årligt. Hertil kommer, at Brexit risikerer at ramme dansk landbrugs- og fødevareeksport meget hårdt.

L&F ser en fælles europæisk landbrugspolitik med et stærkt budget som et afgørende værn mod renationalisering og ulige konkurrencevilkår. En stærk og fælles landbrugspolitik er samtidig en forudsætning for det måske vigtigste element ved Danmarks EU-medlemskab – adgangen til EUs indre marked og handelsaftaler med resten af verden, som Danmark ikke ville kunne indgå på egen hånd, og som aktuelt eksemplificeres af den politiske aftale om en frihandelsaftale med Japan.

Landbrugspolitikken fylder meget i EUs budget – aktuelt ca. 40%. Hvilket netop skyldes, at den budgetmæssigt er fælles. Støtten er samlet et sted, og dermed undgås de ulige konkurrencevilkår som ville opstå, hvis nogle lande økonomisk havde mulighed for at fremme national produktion mere end andre. I debatten om størrelsen af EU's landbrugspolitik giver det derfor bedst mening at se udgifterne til landbrugspolitikken som andel af EU landenes samlede offentlige udgifter. Udgifterne til landbrugspolitikken beløber sig til ca. 1% af disse offentlige udgifter.

Behov for at nedbryde siloer mellem temaer i aftageren til Horisont 2020
Verdens største rammeprogram for forskning – Horisont 2020 – er genstand for en midtvejsevaluering og rådskonklusioner i december. L&F glæder sig over at programmet er blevet lettere at administrere end sine forgængere, men opfordrer at det næste rammeprogram efter 2020 bliver yderligere moderniseret. Horisont 2020 er aktuelt meget tematisk fokuseret, eksempelvis på landbrugsforskning. Imidlertid har det vist sig sværere at adressere udfordringer og muligheder, der går på tværs – fx fødevareforskning på virksomheder. Det er imidlertid netop i industrielle klynger som fx den danske fødevareklynge, at nye symbioser opstår. L&F arbejder for at det næste rammeprogram tager hånd om denne proglemstilling. Ift. den resterende del af Horisont 2020 går L&Fs indsats på at hjælpe aktørerne i den danske fødevareklynge med at deltage i konkrete forsknings- og innovationsaktiviteter.

Nødvendig revision af vandrammedirektivet og nye guidelines for habitatsdirektivet
Som opfølgning på den kommende evaluering af vandrammedirektivet i 2019 opfordrer L&F Kommissionen til en gennemgribende revision af direktivet. Der er behov for realistiske og mere nuancerede mål for den økologiske tilstand i EUs vandområder. Hvilket nødvendiggør en mere holistisk tilgang til vurdering af ’tilstand’ og ’indsatser’.

Endvidere bør nye 2018 guidelines om habitatsdirektivet give mulighed for en mere fleksibel gennemførsel af reglerne vedrørende tilladelser til planer og projekter på landet.

Annette Toft

Tobias Gräs