Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Rapport - Forbrugerpræferencer for svinekød på udvalgte vækstmarkeder

Forbrugerpræferencer for grisekød er blevet undersøgt i Brasilien, Colombia, Kina, Vietnam, Thailand og Singapore. Det blev især undersøgt i hvilken grad forbrugerpræferencerne matcher den danske grisekødssektors særlige styrkeområder inden for fødevaresikkerhed, bæredygtig produktion og dyrevelfærd.

Svinesektorens Vækstpanel har i rapporten fra 2016 ’Flere grise på danske hænder’ påpeget, at én af forudsætningerne for vækst i den danske svineproduktion er et match mellem forbrugerpræferencer og de parametre, der karakteriserer eller kan komme til at karakterisere dansk svineproduktion. Denne rapport frembringer oplysninger om i hvilken grad forbrugerpræferencer på udvalgte markeder svarer til parametre, hvor svineproduktionen i Danmark står stærkt, eller som svinesektoren i Danmark kan arbejde på at blive stærkere i løbet af de kommende år.

 

Forbrugerne verden over er nemlig blevet mere interesseret i hvordan kød produceres, og kigger udover de klassiske produktparametre som smag og sundhed også på etiske, sikkerhedsmæssige og miljørelaterede aspekter ved svineproduktionen. Netop disse parametre kan give konkurrencemæssige fordele for svinekød produceret i Danmark, hvis de svarer til forbrugernes bekymringer og bliver kommunikeret på den rigtige måde.

 

De omfattede lande i rapporten er:

•                     Kina

•                     Vietnam

•                     Thailand

•                     Singapore

•                     Brasilien

•                     Columbia

Læs rapporten her.