Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Reststoffer

En lav forekomst af uønskede reststoffer i fødevarer er også vigtig for fødevaresikkerheden. I praksis er det især forekomst af medicinrester og pesticidrester, der er i fokus.

Medicin
Landbruget bruger medicin til behandling af syge dyr. Der er stor fokus på medicinforbruget til husdyr, både for at mindske risikoen for medicinrester i fødevarer og udviklingen af resistente bakterier mest muligt.

Det er kun dyrlæger, der må udskrive medicin til behandling af syge dyr. Dyrlægerne er underlagt regler for, hvilke typer medicin, der må bruges til forskellige sygdomme. Dyrlægen instruerer landmanden i, hvordan medicinen skal bruges, hvis der skal ske behandling mellem hvert dyrlægebesøg. Instruktionen omhandler også tilbageholdelsestider for medicinen, dvs. hvor lang tid der skal gå, før der må leveres mælk, æg eller dyr til slagtning efter behandlingen er færdig. Tilbageholdelsestiderne sikrer, at der ikke er rester af medicin tilbage i dyrene og dermed i produkterne fra dem.

Registrering af forbrug
Når dyrlæger udskriver medicin til husdyr, indberetter de selv eller apoteket det til et offentligt register, VetStat. Dette register er oprettet, for at myndighederne kan have overblik over forbruget af antibiotika og andre lægemidler til danske husdyr. Al forbrug og salg af receptpligtig medicin til husdyr indberettes af dyrlæger, apotekere og foderstofvirksomheder til VetStat.

Stop for vækstfremmere
Dansk landbrug stoppede brugen af antibiotika som vækstfremmere i 1999/2000. Stoppet resulterede i et betydeligt fald i landbrugets samlede medicinforbrug. Forbruget har været svagt stigende siden, hvilket også var forventet, idet en række af de infektioner, vækstfremmerne virkede overfor, nu forekommer. Men målet er naturligvis at forbruget skal stabilisere sig – og også falde. Siden 1. januar 2006 har antibiotiske vækstfremmere været forbudt at bruge i hele EU

Vetstat kan bl.a. bruges af dyrlæger i forbindelse med rådgivning af landmændene om forbruget i deres besætninger i forhold til andre besætninger. Det bruges også af myndighedernes 'Medicinrejsehold', når der skal tages stilling til, hvilke typer husdyrbesætninger som medicinrejseholdet vil lave uanmeldte kontrolbesøg i for at tjekke, om alt er i orden.

Lavt forbrug i Danmark
Medicinforbruget i dansk landbrug er generelt betydeligt lavere end i de fleste andre lande med en betydelig husdyrproduktion. Danske husdyr får mindre end halvt så meget antibiotika som dyr i andre europæiske lande og i USA.

En opgørelse fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, viser, at hvor der i 2007 i alt blev brugt 123 ton antibiotika til behandling af danske dyr, var forbruget på 590 ton i Holland og 784 ton i Tyskland. Udregnet pr. kg produceret kød, bruger Danmark mindre end halvdelen af det gennemsnitlige forbrug i de ti europæiske lande, undersøgelsen omfattede. Hvor gennemsnittet i de ti lande var et forbrug på 0,14 g antibiotika pr. kg produceret kød, var det i Danmark kun 0,06 g (se EFSA-rapporten)

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser desuden, at antibiotikaforbruget til husdyr i USA ligger mere end fem gange så højt som det danske. Læs mere i FoodCulture 35-09.

I Danmark står svineproduktion for størstedelen af antibiotikaforbruget til husdyr. Forbruget har været svagt stigende de senere år,. Årsagen hertil er mangeartet.  En af årsagerne er nye  verdensomspændende svinesygdomme, som eksempelvis PMWS også har ramt de danske stalde.  

Medicinrester
Danmark fører kontrol med medicinrester i fødevarer. Der er fælles EU regler på området, og hvert år skal landene i EU indsende deres planer for kontrol af medicinrester til EU-kommissionen. Lande uden for EU, som vil eksportere til EU, skal leve op til lignende kontrolkrav.

Ligesom medicinforbruget generelt er lavt i dansk landbrug, er forekomsten af medicinrester i dansk mælk, kød og æg også lav. Kun i ca. 0,1 pct. af de undersøgte prøver er grænseværdierne for medicinrester i husdyr overskredet. Det drejer sig især om fund af antibiotika over EU’s fastsatte grænseværdi. I tilfælde af overskridelser følges der op over for de ansvarlige producenter fx med bøder.

Læs mere om myndighedernes kontrol med medicinrester på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Ud over myndighedskontrollen har virksomhederne også en egenkontrol for medicinrester. Det gælder svine- og kreaturslagterierne, der kontrollerer slagtedyr og sætter en række tiltag i gang, så man undgår gentagelser, hvis der findes medicinrester.

Resistente bakterier
Brug af antibiotika til behandling af dyr (og mennesker) indebærer en risiko for udvikling af resistens hos bakterier.

Resistens vil sige, at bakterierne bliver modstandsdygtige overfor en eller flere typer antibiotika. Infektioner med disse bakterier kan så ikke længere bekæmpes med det pågældende antibiotikum. 

Nogle antibiotika bruges til behandling af både dyr og mennesker, mens andre kun bruges til enten dyr eller mennesker. I Danmark er der indført begrænsninger for brugen af visse antibiotika til behandling af husdyr for at undgå, at bakterier udvikler resistens mod disse midler. Der er særligt fokus på den gruppe antibiotika, der hedder kinoloner. Kinoloner må kun bruges i tilfælde, hvor husdyrenes velfærd er truet fordi alle andre behandlingsmuligheder er udtømte

Myndighederne overvåger løbende antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier i bl.a. husdyr og fødevarer. Der sker i det såkaldte DANMAP-program, hvor der hvert år udgives en status for situationen i Danmark.

Forekomsten af resistente bakterier i danske fødevarer er betydelig lavere end i de fleste andre lande.

Det er imidlertid ikke sådan, at anvendelsen til dyr automatisk medfører, at der opstår problemer med at behandle syge mennesker. Faktisk er det kun påvist i ganske enkelte tilfælde, at brugen af bestemte typer antibiotika i husdyrbruget kan have medført, at mennesker ikke er behandlet effektivt, når der var behov for det.

Hvert år opgør myndighederne forbruget af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i den såkaldte DANMAP-rapport. Læs mere her.

Pesticider
Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt til at bekæmpe ukrudt (herbicider), skadedyr (pesticider), svampeangreb (fungicider) eller til påvirkning af planternes vækst på marker, i gartnerier eller i haver. Det er tilladt at bruge pesticider i produktion af frugt, grøntsager og korn.

Før et pesticid bliver tilladt, skal producenten dokumentere gennem en risikovurdering, at et eventuelt restindhold af pesticidet i fødevarer eller via foderstoffer til dyr ikke er giftigt for mennesker. Intet pesticid bliver accepteret, hvis det viser sig at være sundhedsmæssigt uacceptabelt.

Resultatet af den sundhedsmæssige vurdering udtrykkes ved stoffets ADI-værdi. ADI-værdien (’Acceptabel Daglig Indtagelse’) er den mængde af et pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden risiko.

Fødevarestyrelsen undersøger hvert år prøver af frugt, grøntsager, korn, forarbejdede produkter og kød for rester af pesticider.

Myndighedernes undersøgelser viser, at den mængde pesticider vi får gennem kosten, i næsten alle tilfælde ligger betragteligt under ADI-værdien.

Generelt ligger dansk frugt og grønt lavt når det gælder pesticidrester – og betydelig lavere end hvad man finder i importerede varer. I opgørelsen fra 2008 fandt myndighederne således pesticidrester i 33 pct. af de undersøgte udenlandske grøntsager, mens der kun blev fundet rester i 8 pct. af de danske. Også for frugt var niveauet lavere i dansk frugt end importeret, idet der blev fundet pesticidrester i 57 pct. af prøverne af dansk frugt, men i 74 pct. i prøverne af importeret frugt.

Læs mere om pesticidrester på Fødevarestyrelsen hjemmeside, hvor du også kan finde de årlige rapporter over fund af pesticidrester i fødevarer.