De daggamle kyllinger udruges på et rugeri. På rugeriet sorteres hane- og hønekyllingerne. Hanekyllingerne som ikke kan bruges i ægproduktionen aflives med det samme og bruges som foder til f.eks. krybdyr og rovfugle i Zoologiske haver og hos dyrehandlere. Der er mange etiske overvejelser omkring denne aflivning og branchen støtter op om projekter, der arbejder på at kunne kønssortere allerede i starten af udrugningsprocessen, så æggene kan bruges til noget andet end udrugning.
Hønekyllingerne opdrættes hos en opdrætter, inden de leveres til ægproducenten. I opdrætsperioden vaccineres de unge hønekyllinger - kaldet 'hønnikerne' - for smitsomme fjerkræsygdomme.
Hønerne begynder æglægningen, når de er ca. 18-20 uger gamle. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og især lysstyrke og dagslængde. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.
Foder til æglæggende høner
For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder. Størstedelen af foderet består af korn, især hvede, men også majs, som bl.a. medvirker til at give gule æggeblommer.
Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.
Typer af æg
Der findes flere forskellige typer af æg. Lær mere om dem her.
Skrabeæg produceres af høner i flokke fra 3.000 til 10.000 stk. Hønerne lever indendørs i stalde, hvor der højest må være 9 høner pr. m2 nettoareal.
En skrabehøne lægger æg i ca. 399 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 349 æg svarende til 6 æg om ugen. En skrabehøne optager ca. 46 kg foder i æglægningsperioden.
Der er ikke krav om vinduer i staldene, men der skal være reder og siddepinde til hønerne samtidig med, at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.
Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle - denne praksis er man dog frivilligt stoppet med i Danmark. Se mere i afsnittet om næbtrimning.
Frilandsæg produceres af fritgående høner. Husene er indrettet på samme måde som til produktion af skrabeæg. Forskellen er, at fritgående høner også har adgang til fri luft på et udeareal.
En fritgående høne lægger æg i ca. 388 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 330 æg svarende til 6 æg hver uge. En fritgående høne optager ca. 48 kg foder i æglægningsperioden.
De fritgående høner lever i flokke á 3.000 til 10.000 stk., hvor de har adgang til både stald og hønsegård. I stalden er der krav om, at der højest må være 9 høner pr. m2 nettoareal. Derudover skal der være reder og siddepinde samt strøelse i mindst 1/3 af gulvarealet i form af enten strå, høvlspåner, sand eller tørv. Der er ikke krav om vinduer i stalden.
I hønsegården, som hønerne har adgang til om dagen, skal der være mindst 4 m2 pr. høne, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation.
De fritgående høner må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle. Denne praksis er man dog frivilligt stoppet med i Danmark - læs mere i afsnittet om næbtrimning.
Økologiske æg produceres på flere punkter ligesom æg fra fritgående høner, men der er væsentlige forskelle. Bl.a. skal hønerne fodres med økologisk foder og de må ikke næbtrimmes.
En økologisk høne lægger æg i ca. 398 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges). Hønen lægger omkring 327 æg svarende til 6 æg om ugen. En økologisk høne optager ca. 46 kg foder i æglægningsperioden, men æder desuden en del grovfoder.
Flokke med økologiske høner består af op til 3.000 dyr.
Der er krav om vinduer i staldene, og der skal være reder og siddepinde til hønerne. Der må maksimalt være 6 høner pr. m2 nettoareal. Derudover skal mindst 1/3 af gulvarealet være dækket med enten strå, høvlspåner, sand eller tørv.
Hønsegårdens størrelse skal minimum svare til 4 m2 pr. høne, hvor jorden overvejende skal være dækket af vegetation. Derudover skal der være mere end én hønsegård, så de enkelte hønsegårde kan være fri for høner mindst 60 dage om året eller 120 dage hvert andet år i vækstsæsonen, så vegetationen kan gro frem igen.
Indsamling af æg
I hele den periode, hvor hønerne lægger æg, indsamles æggene hver eneste dag fra hønsehuset. Det foregår mekanisk via et transportbånd. Æg, der er meget snavsede eller revnede, sorteres fra. De gode æg bliver pakket i bakker og anbragt på paller i et kølerum ude hos landmanden. Flere gange om ugen henter ægpakkeriet æggene.
Ingen næbtrimning i Danmark
Tidligere blev en del høner næbtrimmet, dvs. at spidsen af næbbet blev brændt væk for at minimere risikoen for fjerplukning, der kan medføre kannibalisme i en fjerkræflok.
I 2014 stoppede man for denne praksis i Danmark i alle ægproduktioner, da det anses som et dyrevelfærdsproblem. Derfor indførte brancheforeningen Danske Æg et totalt stop for næbtrimning.