Akvakultur - opdræt af fisk, skaldyr og andre organismer i vand - har fundet sted i Danmark i over 100 år. Oprindelig var det i form af dambrug, der stadig er den dominerende produktionsform, men i dag er der desuden åleopdræt i ferskvand samt havdambrug og muslingeopdræt i saltvand.
Dambrug
De første dambrug i Danmark blev bygget omkring 1900. Der var tale om anlæg, hvor man gravede damme i jorden og ledte vand fra åen til dambruget for at sikre frisk vand til fiskene i dammene. En stor del af dambrugene er stadig baseret på denne traditionelle opbygning, hvor vand fra åen løber via en indløbskanal til jorddammene og derfra til et rensningsmodul, hvor vandet renses inden det ledes tilbage i åen. I de senere år er der bygget en del nyere anlæg, hvor man anvender bassiner eller kanaler bygget i beton.
Af renseforanstaltninger skal alle dambrug have installeret et bundfældningsbassin til fjernelse af næringsstoffer, organisk og partikulært stof eller tilsvarende. Endvidere er der installeret riste ved både indløb og udløb fra dambrugene for at hindre indtrængen af fisk mv. fra vandløbet samt udslip af fisk fra dambruget.
I Danmark opdrættes især regnbueørreder, men der opdrættes også en række andre ørredarter, som f.eks. bækørred og kildeørred. Avlsarbejde og krydsninger har gjort det muligt også at opdrætte f.eks. guldørreder og brødding. Det er nu også muligt at opdrætte økologiske ørreder i dambrug, såfremt man efterlever det økologiske regelsæt beregnet for fisk i opdræt.
Produktionen i et dambrug starter ved, at man afstryger rogn fra hunfisken og befrugter æggene med sæd fra hanfisken. Dette forgår som regel på specielle avlsdambrug, der sælger de befrugtede ørredæg til andre dambrug til videre opdræt. Æggene lægges i klækkebakker med vand, og efter et par måneder begynder de udklækkede yngel at æde. De små fisk fodres med granuleret foder bestående primært af fiskemel. Når ynglen er vænnet til foderet, udsættes de i betonkummer i et bassinhus, hvor de vokser til en størrelse af 5-10 cm, inden de sættes ud i dammene.
I klassiske dambrug er der mulighed for mange forskellige produktionsformer pga. den store variation i indretning, drift og størrelse. I de klassiske dambrug produceres f.eks. portionsfisk (300 – 350 gram) til videreforarbejdning, udsætningsfisk til havbrug (ca. 1 kg), fisk til levende eksport, fisk til put & take (500 g til 3 kg), æg, yngel og økologiske fisk.
Modeldambrug
Siden 2005 er der introduceret såkaldte modeldambrug, hvor en stor del af vandet recirkuleres. Det betyder, at der kan produceres en større mængde fisk i det samme vand. I modeldambrug af type 1 sker der en mekanisk rensning og recirkulering af en del af vandet. I denne type dambrug produceres hovedsageligt portionsfisk (300 – 350 gram) til videreforarbejdning og udsætningsfiske til havbrug (ca. 1 kg)
I modeldambrug type 2 bliver størstedelen af vandet - 95 pct. - recirkuleret. Det betyder, at denne type dambrug bruger 10 til 15 gange mindre vand end traditionelle dambrug. Det kræver, at vandet renses både mekanisk og biologisk. I de hidtidige type 3 anlæg kommer vandet fra overfladenært grundvand eller fra dræn under produktionsanlægget, så disse dambrug i princippet er uafhængige af at få vand fra et vandløb.
I model 3 dambrug produceres pt. Kun portionsfisk (300 – 350 gram) til videreforarbejdning. Derudover er det kun rentabelt at anvende teknologien på større anlæg (min 600 tons) pga. forholdsvis store investeringer samt behovet for konstant overvågning.
Havbrug
Opdræt af fisk i havbrug foregår i store cirkulære net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden. I Danmark opdrættes udelukkende regnbueørreder i havbrug.
De danske farvande er velegnede til opdræt af regnbueørreder, hvor forhold som temperatur, strøm og saltindhold passer perfekt til ørredernes behov. Den gode vandgennemstrømning i vore farvande sikrer, at vandet i og omkring havbrugene bliver udskiftet, opblandet og iltet, så fiskene hele tiden har gode vækstbetingelser. Gode vandforhold er en forudsætning for sunde fisk og et godt produkt.
Havbrugenes opdrætsmetoder, herunder omhyggelig fodring og pasning af fiskene, er også en vigtig forudsætning for fiskens kvalitet.
Der udsættes først og fremmest hun-fisk, idet markedet for ørredrogn er en væsentlig indtægtskilde for erhvervet. Fiskene udsættes i nettene om foråret ved en størrelse på 600-800 gram. Vandtemperaturen er da omkring 5 grader, men stiger hurtigt i løbet af foråret og sommeren. Den optimale vandtemperatur for fiskenes vækst ligger mellem 14 og 18 grader.
Om efteråret har fisken opnået en størrelse på 3-5 kg, og de tages nu op. Ved optagningen bliver fiskene først bedøvet og herefter ”bløgget” (afblødt) ved at overskære gællebuerne, således at fisken tømmes helt for blod. Ørrederne nedkøles øjeblikkeligt i is, hvorefter de sejles ind til slagtning på land. Her renses fisken og fryses eller pakkes fersk til forsendelse for senere videreforarbejdning, f.eks. til røgning eller filetering.
Om vinteren lægges nettene normalt på land, fordi storme og drivis kan forårsage store skader på anlæggene.
Åleopdræt
Opdræt af ål i Danmark sker under tag i fuldt recirkulerede opdrætssystemer, hvor man kun bruger meget lidt nyt vand fra et vandværk eller en boring. Systemet er baseret på en meget veludviklet rensningsteknologi, hvor det brugte vand sendes gennem et mekanisk filter og videre gennem et biologisk filter, hvorefter det renses med ultraviolet lys inden det ledes tilbage i ålebassinerne.
Åleopdræt begynder med, at man indsætter små glasål indfanget i naturen. Glasålene vejer ca. 0,3 gram per stk. og er næsten helt gennemsigtige. De små glasål fodres med torskerogn og tilvænnes langsomt tørfoder, som de efterhånden villigt tager til sig.
Ålene opdrættes ved 23 grader vandtemperatur, som er den temperatur de vokser bedst ved. Ålene må sorteres ofte, og fordeles efter størrelse i de forskellige bassiner, så de enkelte partier er nogenlunde lige store. Herved sikrer man, at de stærkeste og hurtigst voksende ål ikke udkonkurrerer de mindre ål, hvorved man får en bedre tilvækst og bedre trivsel i sin ålebestand.
Når ålene har været i anlægget mellem 1 til 2 år, er de klar til salg. De fleste ål sælges i en størrelse på 150-200 gram. Den største aftager af ål er Holland, som anvender de fleste ål til røgning.
Fortsat mulighed for opdræt af ål er afhængig af bæredygtig tilgang af glasål eller mulighed for at selv at producerer æg og yngel. En række opdrættere i EU, og ikke mindst de danske, udsætter hvert år store mængder ål i vandløbene. Udsætningsplanerne indgår som et centralt element i EU-bevaringsplanen for ål. Ved at opdrætte de små ål - glasål - inden de igen sættes ud i naturen, øges ålens mulighed for at overleve betragteligt.
Muslinger
Muslingeopdrætserhvervet er i stærk vækst i Danmark. Der er i dag ca. 50 licenser til opdræt af blåmuslinger (Mytilus edulis). Langt hovedparten af produktionen foregår i Limfjorden.
Blåmuslingerne opdrættes på langliner, enten på single drop-liner, hvor linerne hænger enkeltvis lodret ned i vandet, eller på kontinuerte liner, hvor lange liner hænger som guirlander i vandet.
Muslinger dyrket på line vokser hurtigere og har et højere kødindhold end muslinger fra havbunden, fordi der er mere føde oppe i vandet end på bunden. Det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgsbar størrelse. Til sammenligning tager det ca. tre år for bundmuslinger.
Muslinger fra langlineopdræt afsættes ofte til fersk konsum, mens en stor del af muslingerne fra bunden anvendes i muslingeindustrien.
Muslingeopdræt er mere skånsomt mod havbunden end fiskeriet, hvor havbunden påvirkes af de bundslæbende fiskerredskaber.
Fiskearter i dansk akvakultur
Læs også
Kvæg
I malkebesætninger er det primære fokus på produktionen af mælk, men køerne bliver også slagtet. Andre besætninger har primært fokus på produktion af kød.
Griseproduktion
Danske grise er førende i verden. Både almindelige grise, frilandsgrise og økologiske grise. Læs om produktionen – fra so og pattegris til slagtesvin.
Kyllinger
Hvordan lever danske kyllinger? Læs mere om dyrevelfærden hos kyllinger og om hvordan vi producerer kyllinger i Danmark.
Æg
I Danmark produceres forskellige typer æg - primært skrabeæg og økologiske æg. Læs mere om hvordan produktionen foregår.
Dyrevelfærd og husdyrproduktion
God dyrevelfærd er en vigtig faktor for danske landmænd, ligesom vi løbende har fokus på at forbedre dyrevelfærden. Læs mere om vores holdning her.