Ammoniakreglerne i husdyrreguleringen er for firkantede, og de ender nogle gange med at blive et spil for galleriet.

Reglerne gælder uden undtagelser, selv i situationer, hvor det luftbårne kvælstof fra stalden er en bagatel i forhold til de øvrige faktorer, der har betydning for naturens udvikling.

Som det ser ud nu, kan ammoniakreglerne lukke en bedrift, fordi nogle hundrede gram ammoniakkvælstof fra luften rammer et naturområde. Det paradoksale er dog, at det selvsamme naturområde i visse tilfælde fuldt lovligt kan gødes med mere end 100 kg kvælstof fra gødningssprederen. Og reglerne er helt ufleksible – landmanden kan ikke vælge for eksempel at reducere sin gødningskvote med et par kilo for at leve op til ammoniakkravene til stalden.

Til sammenligning vil en ræv med unger udlede mere end ti kilo kvælstof til naturområdet, hvis den slår sig ned.

Det viser med al tydelighed, at der mangler proportioner i ammoniakreglerne. De store omkostninger, ammoniakkravene medfører for landmanden og samfundet, står slet ikke mål med den effekt, det har på naturen.

Mange kilder til kvælstof

Denne paradoksale situation står ikke alene. Rigtig mange af ammoniakreglerne kræver en grundig oprydning og et kig med nye briller.

Der er også andre situationer, hvor der stilles meget skrappe ammoniakkrav, selvom det kvælstof, der kommer fra ammoniak fra en nærliggende husdyrproduktion, er en bagatel, sammenlignet med andre kvælstofpåvirkninger.

Det kan f.eks. dreje sig om skråninger neden for dyrkede marker, hvor der vil være en påvirkning fra den gødning, der anvendes på marken, eller moser, der har et betydeligt tilløb af kvælstof fra marker og dræn.

Samtidig ligger den såkaldte ”baggrundsbelastning” af kvælstof fra luften på i gennemsnit 13 kg i Danmark. Heraf stammer 2/3 fra udlandet – både fra udenlandsk landbrug og fra trafik og industri.

Der er brug for at lægge skyklapperne på hylden, hvis man vil opnå en større effekt for naturen.

Landmand og natur fastlåses

Men med de nuværende regler fastlåser man både landmand og natur. Set udefra kan det måske se ud, som om der bliver handlet, men reelt er det bare en masse hop på stedet. Landmænd tvinges til afvikling uden nogen synlige fremskridt for naturen.

 

Læs Paradoks 1: Natur og landmænd taber på ”alt eller intet”-tilgang

Læs Paradoks 3: Ammoniakregler uden målretning spænder ben for miljøforbedringer

Læs Paradoks 4: Usikkerhed om ammoniakregler forhindrer naturtiltag

Her kan du downloade den samlede pjece. (Trykte kopier kan rekvireres ved henvendelse til receptionen her på Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København).