Danske landmænd og hele den danske fødevaresektor har over de sidste årtier gennemgået en stor udvikling. De har bevist, at en øget fødevareproduktion sagtens kan kombineres med et mere miljø- og klimarigtigt landbrug. Det er det, vi kalder vi for ”mere med mindre”. 

Den udvikling skal fortsætte, så Danmark fremover kan producere fødevarer med et endnu mindre miljøaftryk for hver eneste liter mælk eller kilo flæskesteg.

Desværre kommer mange danske landmænd i den situation, at ammoniakreglerne spænder ben for byggeriet af nye moderne stalde. Reglerne betyder, at små ubetydelige naturområder med lav naturværdi kan bremse den udvikling, der samlet set vil være en gevinst for miljøet.

Danske regler forhindrer miljøvenlig udvikling

Årsagen skal findes i de danske ammoniakregler, der sætter grænser for, hvor meget kvælstof fra ammoniak, der må lande på en lang række naturområder i Danmark, der er spredt over hele landet. Faktisk ligger ca. 40 % af alle husdyrbrug i Danmark mindre end 300 meter fra et af disse naturområder. Mange af dem er små naturpletter med begrænset naturværdi og uden planer for forbedring eller pleje.

Denne natur er ikke beskyttet af EU-regler, men danske regler siger, at når en landmand vil udvide eller ændre sin stald i nærheden af sådan et naturområde, kan kommunen sige nej, hvis merpåvirkningen fra den nye moderne stald til det enkelte område bliver over 1 kg N/ha. Det gælder også selvom den samlede udledning falder.

Dermed bliver hensynet til et tilfældigt lille naturområde uden nogen særlig naturværdi eller nogle særlige planer for naturudvikling, prioriteret højere end en udvikling mod mere miljøeffektive stalde, som vil gavne hele landet.

Moderne stalde er lig med bedre miljø

For udvikling kræver plads. Der skal bygges moderne stalde, der kan afløse de gamle. De nye stalde giver en række muligheder for mere miljørigtig og effektiv produktion.

Det er ganske enkelt lettere at producere miljøvenligt på en stor moderne gård end på en lille gammel gård. Der er desuden tekniske løsninger, der kræver en stald af en hvis størrelse, før de fungerer ordentligt, og med en stor effektiv produktion, kan udgiften til teknologien fordeles på flere køer, kyllinger eller grise.

Men selvom udledningen af ammoniak vil falde både totalt set og per husdyr, så vil en ny stor stald med 50 pct. flere grise alt andet lige udlede mere ammoniak til det lille naturområde nær den nye stald.

Derfor kan landmanden komme i den situation, at selvom han vil skrotte flere gamle stalde og i stedet bygge en ny moderne stald med bedre miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, så kan det ikke lade sig gøre.

Læs Paradoks 1: Natur og landmænd taber på ”alt eller intet”-tilgang

Læs Paradoks 2: Uproportionale ammoniakkrav lukker landbrug uden naturgevinst

Læs Paradoks 4: Usikkerhed om ammoniakregler forhindrer naturtiltag

Her kan du downloade den samlede pjece. (Trykte kopier kan rekvireres ved henvendelse til receptionen her på Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København).