Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Økologikongres 2019 – skal du med ?

Så er der snart Økologi-kongres 2019. Fra den 20.–21. november går det løs på Vingsted Centret, når knap 900 økologiske landmænd, rådgivere, forskere og andre med interesse for økologi mødes for at blive klogere på den økologiske produktion. Du kan stadig nå at komme med.

Med mere end 58 faglige temamøder sætter Økologi-kongressen fokus på den nyeste faglige viden inden for alle driftsgrene i den økologiske produktion, der skal være med til at bringe økologien godt ind i det næste årti. 

Klima og bæredygtighed er på alles læber, og det er vigtigt, at det økologiske landbrug er med til at løfte sin del af opgaven. Men hvordan gør vi det? Det er et af de centrale spørgsmål, som belyses og debatteres på kongressen, hvor ikke mindre end otte forskellige temamøder ser på muligheder og løsninger for økologiens klima- og bæredygtigheds performance.    

Et andet centralt emne på Økologi-kongressen er jorden og vores dyrkningsmetoder. Mød bl.a. den engelske landmand Richard Gantlett, der fortæller om sine dyrkningsmetoder, der øger jordens kulstofindhold, nedsætter bedriftens klimaaftryk samt bringer øget biodiversitet til den 534 hektar store økologiske bedrift i England. 

 

 

Økologi-Kongressen arrangeres af SEGES, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.