Photo: Colourbox, #105378 (Foto: beatrice preve)

Økologisk eksportfremstød til Italien oktober 2021

Landbrug & Fødevarer inviterer til eksportfremstød for danske økologiske virksomheder i Milano & Rom den 20.-23. oktober 2021. Mød indkøbere fra italienske detailkæder og få synlighed gennem anerkendt italiensk medie-platform på eksportfremstødet!

Landbrug & Fødevarer gennemfører i oktober 2021 eksportfremstød for økologiske danske virksomheder målrettet italienske detailkæder i et program der strækker sig over flere arrangementer. 

Vi vil skyde fremstødet i gang i Rom den 20. oktober i den danske ambassadørs residens i Rom med stakeholders fra detailkæder i Centralitalien såvel som italiensk presse i samarbejdet med medie-platformen Gambero Rosso. Herefter går turen til Milano-området, hvor vi i løbet af den 21. og 22. vil møde detailkæder med hovedkvarter i Milano-området. Her vil I blive præsenteret virksomheden samt møde økologi-indkøbere. 

Den sidste del af fremstødet tager udgangspunkt i fødevaremessen Tutto Food, hvor I vil tage del i den danske økologiske præsentation, som er en del af et fælles nordisk areal. Messen havde sidst 82.551 besøgende fra 143 lande, 1.739 journalister til stede, 3.079 brands fra 43 lande og mere end 1.500 indkøbere fra hele verden. 

Landbrug & Fødevarer tilbyder på fremstødet:

  • Plads på den fælles danske økologiske præsentation den 22. – 26. oktober inkl. målrettede indkøbermøder
    (Vi er til stede på Tutto Food i den økologiske danske præsentation den 22. + 23., hvor alle deltagere vil være repræsenterede på ét fælles areal med mulighed for begrænset produktudstilling. Det danske økologiske fællesareal vil være en del af et større nordisk setup. I er meget velkomne til fortsat at være fysisk til stede på setuppet helt frem til den 26.)
  • Indkøbermøder den 21. + 22 oktober i Milano-området
  • Presseaktivitet den 20. oktober i den danske ambassadørs residens med presse og indkøbere fra Centralitalien
  • Synlighed igennem Gambero Rossos højtprofilerede platform
  • Fokus på dansk økologi igennem Nordic Talks – et samarbejde mellem de nordiske lande målrettet den italienske fødevarebranche
  • Hotelophold i Milano samt lokaltransport fra Rom til Milano

Pris: 10.000 DKK excl. moms

Deadline: 16. juli 2021

Læs mere om fremstødet og tilmeld dig i invitationen her.

For yderligere information eller spørgsmål kontakt Mads Brøndum Klinge, mbkl@lf.dk, 2785 5399.

 

Mads Brøndum Klinge