Starttidspunkt

24.02.2025

Sluttidspunkt

25.02.2025

Kvægkongres 2025

Tag med til Kvægkongres d. 24.-25. februar i Herning og vær en del af årets vigtigste begivenhed for kvægbranchen.

To dage med faglighed og fællesskab

Traditionen tro afholder Landbrug & Fødevarer igen i år en af de helt store begivenheder i kvægbranchen – nemlig Kvægkongres. Her kan du som altid møde hele dit store netværk, erfaringsudveksle med kollegerne og styrke dine relationer, alt imens vi i fællesskab sætter retningen for din branches fremtid.

Samtidig er det også til Kvægkongres, at du styrker din faglighed inden for blandt andet sundhed, fodring eller klima og natur, og du får nye og brugbare ideer med dig hjem til dit arbejde på staldgangen.

Du kan se frem til:

  • Ny og brugbar viden til din hverdag på staldgangen
  • Et spændende program med hele 67 indlæg at vælge imellem
  • Årsmødet, hvor vi sammen drøfter muligheder og udfordringer nu og i fremtiden
  • Middag, godt netværk og snak med kollegerne

Se programmet her

Kom med til Årsmøde i L&F Sektor for Kvæg

Ida Storm og Christian Lund er klar til at opdatere dig på status i kvægbranchen til det traditionsrige Årsmøde. Vi kigger tilbage på året, der er gået og drøfter hvilke retninger, vores erhverv kan bevæge sig i for de kommende år. Du har også mulighed for at deltage i debatten og dele dine tanker og ideer med kollegerne.

Årsmødet er gratis – bare husk at tilmelde dig.

Tilmeld dig årsmødet

Har du spørgsmål til eventet, kan du kontakte eventteamet på kvaegkongres@seges.dk.

Kongressen afholdes i samarbejde med SEGES Innovation.