Ifølge vandplanerne skal vi nå en udbredelse af vandplanter, der stort set svarer til, hvad vi havde for 118 år siden. Vi kan diskutere, om det er realistisk at opnå. Men det er uden for diskussion, at den måde, myndighederne vælger at måle og målsætte på, er alt for snæver og flere steder direkte forkert. Konsekvensen er urimeligt høje krav om kvælstofreduktioner i landbruget.

Mærkbar forskel

Kun én art bliver godtaget som vandplante i vandplanerne: ålegræs. Ålegræs er vores mest udbredte havgræs, så mange steder kan det godt bruges som indikator. Men i f.eks. Ringkøbing Fjord er det helt andre arter af vandplanter, der dominerer. Og de trives godt her. Hvis andre arter blev anerkendt på linje med ålegræs i vandplanerne, ville fjorden sandsynligvis være i god tilstand på denne parameter. Det ville betyde, at reduktionskravet til landbruget i oplandet går fra de nuværende 40 pct. til kun 17 pct. En forskel, der er til at mærke!

Sidste efterårs internationale evaluering gav L&F medhold i kritikken ved at konkludere, at ”I nogle systemer kan kriteriet (udbredelse af vandplanter, red.) faktisk opfyldes af andre arter end ålegræs”. Her er altså ikke noget at rafle om; andre arter er fuldt ud lige så gode som ålegræs. Det er klart, at det skal afspejles i næste generation af vandplaner, der træder i kraft i 2021.

I De 7 Synder beskrev vi, hvordan vandets klarhed kobles direkte til kvælstofudledningen. Samtidig bruges vandets klarhed som mål for ålegræssets dybdegrænse. Tanken er altså, at jo mindre kvælstof desto klarere vand og dermed mere ålegræs. Men sådan hænger det reelt ikke sammen. Mudret bund giver uklart vand, ligesom også for eksempel fremmede, invasive arter eller mangel på rovfisk kan have stor betydning.

Evalueringspanelet er helt enigt med L&F i den manglende forbindelse til kvælstof. Panelet skriver: ”ingen af de statistiske analyser eller modeller synes at kunne påvise en stærk afhængighed mellem Kd (vandets klarhed, red.) og næringstilførslen i perioden 1990 – 2013”.

Panelet bakker altså op: Vi skal væk fra at bruge kvælstoftilførslen som udtryk for vandets klarhed.

Fri passage over Øresund

Problemerne med miljømål for vandplanter sættes i særligt perspektiv, hvis vi skuer over Øresund. Den danske del af Øresund fastsættes til at være i ringe økologisk tilstand hvad angår vandplanter. Den svenske del af selvsamme sund bliver af de svenske myndigheder sat til at være i høj tilstand, den fineste tilstandsklasse, for vandplanter. Der er fri passage for færgen over sundet, så mon ikke det samme gælder vandet?

Kort og godt: Vi mangler en sikker og valid metode til at opgøre tilstanden for vandplanter i vores fjorde og kystvande

Hvis vi skal have en stor og sund bestand af ålegræs og andre vandplanter, er der en række forhold, der skal være i orden. Blandt andet skal vandet have en hvis klarhed, så planterne får lys. Bundforholdene skal være så gode, at der er ordentligt fæste for rødderne. Der skal være ”læ” til spirende frø, og nye skud skal ikke spises af krabber, som der mange steder på grund af ubalance er alt for mange af.

Der er en række forskningsprojekter i gang, der undersøger, hvordan ålegræssets udbredelse bedst øges. Der kan for eksempel lægges et lag sand oven på mudderbund (”sandcapping”) for at bedre bundforholdene, eller der kan udplantes ålegræs med og uden beskyttelse mod sultne krabber.

Forskerne er godt på vej med bud på løsninger. Nu er det så op til myndighederne at implementere dem. Så vi kan være sikre på, at landbruget ikke fremover skal levere nyttesløse indsatser.

 

 

Ministeriet svarer:

Andre planter skal muligvis ind i bedømmelsen

Svar af kontorchef Peter Østergård Have, Miljø- og Fødevareministeriet

Enkelte steder i Danmark er det andre arter end ålegræs, der dominerer. Vil det tillades, at andre arter opfylder udbredelseskravet for vandplanter i VP3?

Miljøstyrelsen oplyser: Det vil i et projekt, som er under udvikling ved Aarhus Universitet, blive undersøgt, om dybdeudbredelsen for andre blomsterplanter end ålegræs vil kunne indgå i bedømmelsen af miljøtilstanden. Dette gælder også de såkaldte makroalger (tang), som vokser på sten f.eks. blæretang. Arbejdet om en samlet bedømmelsesmetode for bundplanter forventes færdigt med udgangen af næste år.

Evalueringspanelet slog fast, at Kd (vandets klarhed) ikke er direkte korreleret til kvælstoftilførsel. Vil Kd blive fjernet fra beregningsgrundlaget i VP3?

Miljøstyrelsen oplyser: Bundplanterne kræver alle lys for at kunne vokse. Jo klarere vandet er, desto dybere kan ålegræs og andre bundplanter vokse. Tilførsel af kvælstof og fosfor til kystvandene fremmer væksten af planktonalger, som svækker lyset ved bunden. Lyssvækkelsen, Kd, er anvendt i de marine modeller som udtryk for, hvor dybt ålegræs kan vokse, og hvad der skal til, for at ålegræsset når en given måldybde. Kds korrelation til kvælstoftilførslen, og hvordan den skal indgå i beregningsmodellerne, er element i videreudviklingen af de marine modeller.