En enkelt af De 7 Synder lå uden for det internationale evalueringspanels opgavebeskrivelse, så den tog de ikke stilling til. Men efter vedholdende kritik fra SEGES havde Aarhus Universitet selv taget kritikpunktet op til overvejelse og udkom med en ny rapport samme dag som evalueringspanelet offentliggjorde deres.

Tilstanden i vandmiljøet i dag bliver målt op mod tilstanden i år 1900, som anses for at have været i ”høj” økologisk tilstand. Miljøet var altså upåvirket af det niveau af presfaktorer, der var på det tidspunkt. Vandplanerne forbinder vandmiljøets tilstand direkte til kvælstofudledningen, og derfor har planerne som mål, at udledningen i dag kun afviger svagt fra udledningen i år 1900.

Trods gentagne spørgsmål til myndighederne har det endnu ikke været muligt at få at vide, hvilken kvælstofudledning der bruges som reference i de enkelte vandoplande. Det er altså fuldstændig mørkelagt, om referencen er meningsfuld eller ej på lokalt plan!

Kvælstoftabet i dag svarer til år 1900

I De 7 Synder beskrev vi, hvordan man i vandplanerne overser, at Danmark var et intensivt dyrket landbrugsland allerede i år 1900, med alt hvad det indebærer af miljøpåvirkninger. For eksempel blev husdyrgødning udbragt året rundt, og til ukrudtsbekæmpelse blev udlagt ”sortbrak” med hyppig jordbearbejdning hele vækstsæsonen – og deraf følgende kvælstofudvaskning. En udvaskning, som miljøet altså var robust over for.

L&F’s kritik vandt gehør, og Aarhus Universitet udkom med nye estimater af kvælstofudledningen.

Særligt to forhold har ændret sig siden år 1900: Klimaet og landskabet.

I år 1900 var der 25 pct. mindre nedbør end i dag. Mere nedbør øger alt andet lige kvælstofudledningen. Samtidig er temperaturen steget med 1,5 grad. Højere temperatur får biologiske processer til at gå hurtigere, bl.a. vækst og nedbrydning af alger. Miljøeffekten af det udledte kvælstof bliver altså større.

Koncentrationen af kvælstof i vand, der udvaskes fra planternes rodzone, er på samme niveau i dag som i år 1900. Det har SEGES’ eksperter vurderet, og til trods for den lavere vurdering i vandplanerne, kommer Aarhus Universitet i rapporten fra 2017 frem til samme konklusion. Den samlede udledning til fjorde og kystvande er dog større i dag på grund af mere dræning og færre vådområder, der ellers reducerer kvælstofudledningen. Populært sagt er der blevet kortere fra jord til fjord.

Indsatser skal lægges, hvor det giver mening

Klimaet har ændret sig siden år 1900. Men vi mangler svar på, hvordan man fremadrettet vil håndtere klimaforandringerne og de negative effekter, de har på vandmiljøet. Skal vi sammenligne med år 1900, som det ville have set ud med nutidens klima? Eller skal vi nå en miljøtilstand, der fandtes under helt andre klimaforhold? Det skal stå krystalklart for politikerne, hvordan klimaforandringer håndteres i vandplanerne - og at landbruget ikke skal betale for de ændrede klimaforhold!

Nutidens højere kvælstofudledning til fjorde og kystvande skyldes i høj grad de færre vådområder. For at kunne råde bod på det, må vi have viden om retention af kvælstof på helt lokalt plan, så indsatserne lægges, hvor de hører hjemme. Nemlig uden for dyrkningsfladen.

Det er ikke første gang, at historiebøger står over for en omskrivning. Men det er usædvanligt, at detaljer fra datiden har så direkte indflydelse på regulering af et helt erhverv i nutiden. I L&F er vi derfor stålsatte på, at i denne omgang skal historien have en god begyndelse, så vi med næste generation af vandplaner kan opleve en god slutning, med en fagligt velfunderet regulering.



Ministeriet svarer:

Klimaviden skal inddrages

Svar af kontorchef Peter Østergård Have, Miljø- og Fødevareministeriet

På hvilken måde vil klimaforandringer blive taget i betragtning i VP3, når vi sammenligner miljøtilstanden i år 1900 med den i dag?

Miljøstyrelsen planlægger frem mod VP3 at indgå aftale med Aarhus Universitet om at opgøre udledningen af kvælstof og fosfor omkring år 1900. Viden fra bl.a. DMI planlægges inddraget i opgaveløsningen. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til forskelle i klima mellem år 1900 og i dag, med særlig fokus på nedbør og afstrømning af vand. Nedbør og afstrømning af vand i perioden omkring år 1900 planlægges således opgjort og vil kunne sammenholdes med de størrelsesordener for nedbør og afstrømning, man kender i dag.

Forskellen i retention mellem år 1900 og i dag er meget forskellig i forskellige vandoplande. Vil den blive estimeret for oplandene enkeltvis?

Miljøstyrelsen oplyser: Forskelle i retentionen mellem oplandene planlægges inddraget i ovennævnte opgørelse af udledning af kvælstof og fosfor omkring år 1900. Omsætningen og retentionen kan ske både i overfladevand og grundvand. Viden om udbredelse af vådområder, søer m.v. omkring år 1900 planlægges inddraget, ligesom forskelle i retentionen i grundvandet mellem oplandene.