Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

MRSA er kommet for at blive

Tonen er blevet alt for skinger. Men vi må ikke tro, at debatten om MRSA går væk uden vores egen indsats.

Påstande om en epidemi ude af kontrol – og forbud mod besøg i svinestalde. Stafylokok-bakterien MRSA CC398 har den seneste tid ført til drabelige pressehistorier, og også konkrete politisk bestemte restriktioner på vores svinesektor.

Det viser, at vi er et erhverv med stor bevågenhed, men også at sandheden har ringe vilkår, når debatten raser. Fakta er, at myndighederne ikke har ændret på vejledningen for, hvordan man skal forholde sig ved besøg i en svinestald. Fakta er også, at den såkaldte MRSA-epidemi på to år har ført til fire ulykkelige dødsfald, mens 700 danskere i den samme periode er døde som følge af smitte med andre stafylokokker.

Der er derfor mere et stort behov for, at debatten om MRSA kommer ned i de rette proportioner. Det skal vi bidrage til, og det har myndighederne naturligvis både pligt og interesse i at hjælpe til med.


Instagramfoto #FraLandet af Morten Yde
Pres fører til politisk handling
Men vi bliver også nødt til nøgternt at forholde os til, at den medieskabte virkelighed nu er ved at blive den politiske virkelighed. Det vil sige, at politikerne handler ud fra folkestemninger og følelser, hvor enhver risiko skal undgås. Det skete, da sundhedsminister Nick Hækkerup i sidste uge pludselig bestemte, at svinebesætninger, der er testet positive for MRSA, ikke må fungere som besøgslandbrug – selvom sundhedsmyndighederne ikke har ændret på de konkrete besøgs-guidelines. Samtidig har sundheds- og fødevareministeren bedt om en ny risikovurdering af MRSA, der skal være klar inden for kort tid. Ministrene har også besluttet, at avlsbesætninger skal testes for MRSA, hvilket L&F mener savner en faglig begrundelse.

Ny risikovurdering er velkommen
Landbrug & Fødevarer hilser til gengæld en fornyet risikovurdering af MRSA velkommen. Vi forventer, at den vil være med til at sætte problemerne med MRSA i det rette perspektiv. Indtil den foreligger, sender vi selvfølgelig hverken skolebørn eller andre uden ærinde på besøg i svinestaldene. Men det er vigtigt, at det hurtigst slås fast, at det fortsat er sikkert for både landmanden, de ansatte og besøgende, at færdes i en svinestald. Lige nu foregår der en voldsom stigmatisering af alle, der arbejder i svinestalde, både i deres lokale sociale liv, men også i kontakten med sundhedssystemet. Det er ikke værdigt.

Jeg er ikke så naiv at tro, at debatten om MRSA så vil stoppe. Der er ihærdige kræfter, der ser MRSA-problematikken som en hurtig genvej til at få nedlagt dansk svineproduktion. Derfor vil de blive ved med at overdrive, tale mod bedre vidende og kræve omfattende saneringer. Heldigvis er der klare signaler fra Folketingets partier om, at det ikke er en vej at gå. Den er ubetalelig dyr og uden virkning, viser alle erfaringer.

Ingen vej tilbage
Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund, sådan som vi også lever med andre stafylokokker. Vi anderkender, at der for samfundet er en sundhedsmæssig udfordring i, at stafylokokker – herunder MRSA CC398 – har fået deres eget liv i hospitalssektoren, og nu smitter mellem mennesker.

Betyder det, at landbruget har givet op i kampen for at begrænse smitte med MRSA? Nej, slet ikke. Vi støtter og deltager i al den forskning og indsamling af viden, der foregår, og overvejer også nye forskningsaktiviteter. Vi arbejder samtidigt løbende med nye standarder for, hvordan vi med hygiejneregler og oplysningskampagner kan sørge for, at MRSA i videst muligt omfang bliver inde i stalden.

MRSA er kommet for at blive. Men det er diskussionen om vores egen indsats for at begrænse smitten også. Det gælder i medierne og hos myndigheder og regering. Vi skal gå ind i diskussionen med saglighed, men også med mest mulig politisk snilde. Det fortjener landbruget – og Danmark.