Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

”Det undrer mig, at så mange danskere ikke spiser nok frugt og grønt”

At vi skal spise frugt og grønt er det mest kendte kostråd blandt danskerne. Alligevel går det trægt med at ændre familien Danmarks forbrug, viser nye tal. Redaktøren for magasinet Sæson giver sit bud på hvorfor.

GfK Analyse har netop lavet en undersøgelse af danskerne forbrug af frugt og grønt. Analysen viser, at danskerne overordnet set synes, at det er vigtigt at spise frugt og grønt - men samtidig finder det svært at sikre, at husstanden får spist nok. Der er status quo i danskernes frugt og grønt-forbrug sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse sidste år. Foodculture.dk har spurgt Pernille Bech, redaktør på frugt og grøntmagasinet Sæson hvorfor:

Hvad karakteriserer danskernes frugt og grøntforbrug?
Vi har siden 2007 målt udviklingen af danskernes, herunder særlig børnefamiliernes, forbrug af frugt og grønt og koblet den viden sammen med demografiske data, hvilket har givet os en stor indsigt i de udfordringer, danskerne står overfor hver dag for at nå op i nærheden af de anbefalede 600 gram frugt og grønt dagligt.

Tallene viser, at udgangspunktet er i orden. Danskerne ved godt, de skal spise frugt og grønt hver dag, og de synes også, det er vigtigt. Det er dog primært til aftensmåltidet, at danskerne spiser grøntsager. Grøntsager indgår som del af aftensmåltidet hos 90 pct. af husstandene, hvorimod kun 61pct. har grøntsager som en del af deres mellemmåltider. Den skæve fordeling i løbet af dagen gør det svært at nå op på den anbefalede mængde.

Når vi har spurgt danskerne til deres barriere for at spise mere frugt og grønt, er det fortsat manglende kendskab og inspiration, der står øverst på listen. Der er mange grøntsager, de ikke kender og ikke ved hvordan man tilbereder, og samtidig mangler de ideer til at variere de grøntsager, de normalt serverer.

Friskhed er det mest essentielle for danskernes valg af frugt og grønt, viser analysen. Alligevel vinder discountsupermarkeder frem, der ofte er kendt for ikke at have afdelinger med friske frugt- og grøntvarer. Hvad kan forklaringen være på det?
Danskerne er kendt for at have fokus på pris, når de køber fødevarer, hvilket discountbutikkerne fremgang også vidner om. Discountkæderne stormer frem, både hvad angår dagligvarer generelt og især på frugt og grønt.

I discountbutikkerne ved man, at prisen er i orden, og undersøgelsen viser, at danskerne faktisk finder prisen på frugt og grønt rimelig i forhold til kvaliteten, så de går altså på kompromis med, at discountbutikkerne ikke har det brede udvalg i forhold til supermarkederne. Men danskerne har travlt og har ikke tid til at købe ind i flere butikker, så på nogle områder ”nøjes” de med, hvad discountbutikkerne kan tilbyde. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at discountbutikker gør alt for at profilere sig på frugt og grønt.

De ved, det er en kategori der skal vindes, hvis man vil fastholde kundernes hverdagsindkøb. Flere og flere discountbutikker formår derfor at have et virkelig bredt udvalg af frugt og grønt, se for eksempel på Rema 1000 eller Lidl, som har vundet frugt og grøntprisen indenfor discount, de to seneste år. De gør det virkelig godt.

Det er særligt en stor del af de danske børnefamilier, der har problemer med at få nok grøntsager ind i aftensmaden. Hvad mener du man kan gøre for at ændre på det?
Jeg tror de 600 gram, som kostrådet lyder på, virker som helt uoverskueligt for de fleste danskere. Særligt rådet om at halvdelen gerne skal være til aftensmaden.

Det handler om at indarbejde frugt og grønt i retter og vaner, som børnefamilierne allerede har. Vi forventer ikke, at børnefamilier lige pludselig bliver vegetarer eller indføre flere kødløse dage om ugen, men de små ændringer er vejen til langvarige vaner. I det hele taget handler det om ikke at løfte pegefingre, men give ideer til lette genveje til mere frugt og grønt. Altså de lette og overskuelige tips, som fungerer i hverdagen.

Da DTU Fødevareinstituttet for lidt over et år siden, i marts 2015, fremlagde deres seneste tal, viste de at grønt-forbruget var steget med 19 pct., men samtidig var frugtforbruget faldet 16 pct. fra 2011 til 2013. Har frugt fået et dårligt ry hos danskerne, eller hvad tror du, der lå bag?
Jeg undrer mig faktisk over det faldende frugt-forbrug, da det jo er nemmere at spise et stykke frugt og langt mere convienent at tage frugt med på farten end grøntsager, der ofte skal skæres ud eller tilberedes på eller anden måde. At frugt generelt også er lidt ”sjovere” at spise, har jo også medvirket til at forbruget af frugt lå tæt på anbefalingen på de 300 gram.

Af samme årsag har der jo også i seneste år været særligt fokus på at øget forbruget af grøntsager og at gøre opmærksom på, at kostrådet om de 600 gram ikke bare var 6 styk frugt, men at det minimum var 300 gram grøntsager og gerne de grove. Men det er muligt, at danskerne er blevet frugtforskrækkede på grund af indholdet af frugtsukker og forskellige kostretninger, som giver deres bud på den eviggyldige sandhed om en sund kost.

Hvad har ændret sig i danskernes tilgang til frugt og grønt sammenlignet med for 10-20 år siden?
Frugt og grønt er per definition sundt og budskabet om 6 om dagen er det kostråd, som de fleste danskere vil nævne som det første, hvis de bliver spurgt. Da vi målte på kendskabsgraden for nogle år tilbage, var der over 90 pct. af danskerne der kendte til anbefalingen, men udfordringer har alle dage været at få folk til at handle ud fra det høje kendskab. Jeg har arbejdet indenfor denne branche i næste 10 år, og jeg må indrømme, at det har gået meget trægt med at ændre på familien Danmarks indtag af frugt og grønt.

På trods af at der nok aldrig har været så mange budskaber om vigtigheden af sund og varieret kost, hvor frugt og grønt er væsentlig del, er det overraskende, at så mange danskere stadig ikke spiser nok. For at par år tilbage målte vi på danskerne indtag af frugt og grønt, hvilket viste at kun lige under 10 pct. reelt nåede op på 600g frugt og grønt om dagen. Men jeg tror, at rigtig mange netop på grund af de mange budskaber har svært ved at navigere rundt og finde ud af, hvad der er godt og skidt, og hvordan man lever det sunde liv. Hvordan man finder den gode balance mellem det sunde valg uden at være fanatisk, så det sunde liv ikke bliver ensbetydende med det kedelige liv, hvor der ikke er plads til livsnydelse.

Seneste nyt fra lf.dk