Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Landbrug & Fødevarer har anmodet om udsættelse af ansøgningsfrist for grundbetaling, økologisk arealtilskud og plejegræs

NaturErhvervstyrelsen indsætter ekstra beredskab i Bededagsferien

Da der den seneste tid har været en del nedbrud og perioder, hvor det ikke har været muligt at arbejde i Tast selv-service, er der på en række centre problemer med at nå ansøgningsfristen den 21. april for grundbetaling, økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer.

Landbrug & Fødevarer har på den baggrund anmodet NaturErhvervstyrelsen om udsættelse af ansøgningsfristen til den 27. april for både grundbetaling, økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer, og at give muligheder for at tilføje nye marker og ansøge om nye tilsagn frem til ændringsfristen den 16. maj.

Desværre har NaturErhvervstyrelsen ikke imødekommet disse ønsker. De har kun givet mulighed for at tilføje marker i økologiansøgninger frem til søndag den 24. april.

forhold til grundbetaling, så har Landbrug & Fødevarer overfor NaturErhvervstyrelsen understreget, at det er meget vigtigt, at Tast selv-service fungerer upåklageligt i Bededagsferien. Det skyldes, at ethvert nedbrud vil få betydning for mulighederne for at nå fristerne. Landbrug & Fødevarer er derfor tilfredse med, at NaturErhvervstyrelsen indsætter ekstra beredskab for at sikre, at Tast selv-service fungerer i Bededagsferien.

SEGES og Landbrug & Fødevarer følger fortsat situationen tæt.

Seneste nyt fra lf.dk