Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

2025-plan sikrer vækst og velfærd

Landbrug & Fødevarer er glad for, at regeringen vil arbejde for at få flere danskere i arbejde, øge konkurrenceevnen og bane vejen for vækst i det private.

Regeringens 2025-plan, som blev fremlagt i dag, indeholder en række tiltag, som ligget tæt op ad forslagene i Landbrug & Fødevarers 2025-plan, der blev fremlagt i går.

- Vi er glade for, at regeringen har så klart fokus på at sikre væksten de kommende ti år. Det er helt nødvendigt for vores velfærd, at flere danskere kommer i arbejde, at virksomhederne får bedre konkurrencevilkår og, at flere uddannes til at tage de job, der opstår i private virksomheder, når væksten tager til som forventet, siger Karen Hækkerup.

Landbrug & Fødevarer har påpeget, at det er helt nødvendigt at øge udbuddet af arbejdskraft væsentligt, hvis ikke væksten skal strande på, at virksomhederne mangler arbejdskraft.

- Når det gælder udbuddet af arbejdskraft, mener jeg ikke, regeringen er ambitiøs nok. Man kan gøre langt mere, så virksomheder har adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer. Vi må ikke risikere, at virksomheder - som under det seneste opsving - tvinges til at sige nej til ordrer og dermed kommer til at sende arbejdspladser ud af landet, siger Karen Hækkerup.

Bedre konkurrenceevne
På en række områder indeholder regeringens plan initiativer, som Landbrug & Fødevarer har foreslået.

Blandt andet vil regeringen lette vilkårene for produktionsvirksomheder ved at afskaffe PSO-afgiften, sænke udgifterne til bl.a. vand, el og anden forsyning, investere massivt i infrastruktur og indføre fradrag til alle, der investerer i forskning og udvikling.

- Over 600.000 danskeres job står og falder med, at de virksomheder, de arbejder i, kan eksportere. Derfor er det helt nødvendigt, at danske virksomheder står godt rustet til konkurrencen på verdensmarkedet. Regeringen skal have stor ros for at lette nogle de tungeste byrder fra virksomhedernes skuldre og samtidig bane vejen for vækst, siger Karen Hækkerup.

Yderligere kommentarer fra Landbrug & Fødevarer- pressekonsulent Morten Bonde - mobil: 51671567

Seneste nyt fra lf.dk