Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

Der danses om danske juletræer i mange lande

Danske juletræer er værdsatte i udlandet. Hvert år eksporteres mellem 8 og 10 millioner juletræer, over halvdelen til Tyskland.

Det er ganske vist. For 208 år siden blev det første juletræ sat op, pyntet, tændt og ’spist’ i Danmark. Meget er siden forandret, men juletræet består fortsat. En af de væsentligste forandringer er juletræets gode ry - siden det første juletræ blev sat op i en stue på Holsteinborg på Sydsjælland, er der i dag næsten ingen grænser for, hvem der også vil have et juletræ.

- Hvert år eksporterer Danmark omkring 8-10 millioner juletræer. De fleste afsættes til de europæiske stuer. Navnlig Tyskland sætter stor pris på de danske træer og aftager 55 pct. af samtlige træer, fortæller Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Ud over landene i EU var der i 2015 yderligere 15 lande, som aftog danske juletræer for i alt 76 mio. kroner.

Selv til Norge
Nu er det snart jul, så kvaliteten er i højsædet. Det kan derfor ikke undre at nordmændene, selv om de nærmest har klistret deres land til med potentielle juletræer, køber langt flere juletræer i Danmark end danskerne køber i Norge.

Sidste år købte nordmændene danske juletræer for 36 mio. kr. - og lidt har også ret, når det er jul og der står kvalitet på menuen. Når nordmændene kan, vil også kineserne, færingerne, russerne, moldoverne og naturligvis indbyggerne i julemandens land. God jul.

Læs analysen Juletræet med sin pynt fra Landbrug & Fødevarer

Seneste nyt fra lf.dk