Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Fortsat alt for mange afvandingskanaler med i vandplaner

Det er skuffende og uforståeligt, at kun op til 1.500 km små vandløb bliver taget ud af vandområdeplanerne. Det vil få negative konsekvenser i form af hyppigere oversvømmelser af marker og huse, mener Landbrug & Fødevarer.

Kun op til 1.500 km små vandløb skal tages ud af de vandplaner, som Danmark forpligter sig til overfor EU-kommissionen. Det er langt mindre end de 6.000 kilometer, der tidligere var lagt op til.

Kriterierne for om vandløb er omfattet af vandområdeplanerne er udarbejdet af Aarhus Universitet, og blev præsenteret for folketinget mandag morgen. De vil føre til, at en lang række lige og gravede afvandingskanaler omkring landbrugsmarker bliver omfattet af planerne, med den forkerte og urealistiske målsætning, at de kan laves til naturskønne vandløb.

Det er en ærgerligt og helt uforståelig udvikling, og den bliver dyr for samfundet, mener Landbrug & Fødevarer.

- Det vil koste milliarder af kroner, og resultere i vandløb, der er dårligere til at lede vandet væk. I en tid med stigende nedbør vil resultatet være hyppigere oversvømmelser med store tab for ramte landmænd og andre lodsejere. Private boligejere vil i høj grad også blive ramt, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

De nye kriterier bygger på et forkert fagligt grundlag, hvor man kraftigt undervurderer, hvad der skal til for at en afvandingskanal kan opfylde EU’s krav til et naturligt vandløb.

- Det er absurd at ødelægge de vandløb, der er gravet for at få vand væk fra marker og huse. I stedet skal vi fokusere på at gøre noget for naturen i de naturskabte vandløb, hvor der er store naturværdier, som kan fremmes, fastslår Lars Hvidtfeldt.

Han undrer sig over, at politikerne ikke har bedt Aarhus Universitet om at opstille flere scenarier og muligheder for afgrænsningskriterier for vandløbene.

- Så havde politikerne haft et reelt beslutningsgrundlag og kunne gøre det, de er sat i verden for, nemlig at træffe beslutninger. Med denne tilgang bliver det universitetet, som lægger linjen, siger Lars Hvidtfeldt.

Seneste nyt fra lf.dk