Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

FC Midtjylland møder Manchester United på dansk græs

Når FC Midtjylland torsdag spiller mod Manchester United UEFA Europa League, kan spillerne glæde sig til at spille på topkvalitets baner i begge klubber.

Når FC Midtjylland torsdag den 18. februar tager imod de røde djævle fra Manchester United UEFA Europa League er det første gang de to hold mødes i en europæisk turnering. Og spillerne kan glæde sig til at spille på topkvalitets baner i begge klubber.

For de to klubber har noget tilfælles: Både MCH Arena og Old Trafford har dansk græs fra DLF på banen.

FC Midtjyllands bane blev i efteråret af Spillerforeningen kåret til Superligaens bedste, og det er ikke en tilfældighed. Godt management og den rigtige banepleje under ledelse af groundsman Anders Faber Nielsen, er en forudsætning for at nå et godt resultat, men det rigtige valg af græs er mindst lige så vigtigt. I 2013 fik MCH Arena lagt nyt rullegræs, som var specialdyrket af DLF, så vækstlaget matchede med undergrunden, og efterfølgende er banen blevet passet og plejet.

Græssorterne på MCH Arena er valgt fra toppen af ranglisterne over sportsgræs. Og det er her DLF kommer ind. Hvert år bruger frøvirksomheden millioner af kroner på at videreudvikle sportsgræsser, der er endnu mere hårdføre og velegnede til sportsplænerne.

MCH Arena bliver flere gange i sæsonen eftersået med en græsblanding bestående af topsorter af traditionel alm. rajgræs, men også med rajgræstypen, 4turf®, som udmærker sig ved at være meget hårdfør og robust. Det har skabt stor interesse hos de professionelle brugere af sportsgræs. Det gælder f.eks. også i Frankrig, hvor 4turf® teknologien bliver brugt på EM banerne til den kommende slutrunde i 2016.

Det er DLFs planteforædlere, som har udviklet 4turf sorterne, der har større frø, giver hurtigere etablering af græsset og større hårdførhed end traditionelle sportsgræsser. Det giver sig eksempelvis udtryk i at 4turf klarer vintersæsonen bedre og har en større tolerance over for svampesygdomme, hvilket er gode egenskaber i den skandinaviske vinter.

På Old Trafford er vinteren mere mild, og her er banen gennem de seneste seks år blevet eftersået med en særlig sportsgræsblanding fra DLF, der er populær blandt mange af Premier League klubberne. Her bliver egenskaber som hurtig fremspiring og etablering, samt stor slidstyrke gennem hele den lange sæson vægtet højt, ifølge Grounds Manager i Manchester United FC, Tony Sinclair, der i 2014 blev kåret til Groundsman of the Year i England.

Seneste nyt fra lf.dk