Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fødevareerhvervet dyster om fagpriser

L&F uddeler 4 fagpriser, der sætter fokus på hhv. kantiner, og på kød, mejeri og frugt og grønt i special- og dagligvarehandlen. Hvert år er der kamp til stregen for vinde priserne.

Igen i år uddeles Kantineprisen, Slagterprisen og Frugt- og grøntprisen til virksomheder, køkkener, butikker og initiativtagere, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats inden for netop deres område.

Som noget nyt bliver der også kastet lys på mejeri-kategorien, når Landbrug & Fødevarer introducerer den nye ”Mejeripris”.

De fire fagpriser er en vigtig løftestang for at styrke samtalen med kunderne, når landets kantiner, slagtere og dagligvarekæder hvert år dyster om årets store priser.

Vigtige i markedsføring
Priserne er et vigtig markedsføringsredskab for både handlen og foodservice, og der er kamp til stregen hvert år. Hver pris har en jury, og juryens kriterier er skarpe. Der skal leveres på kvalitet, men også på en fornemmelse for det lokale og på fortællingen om de gode råvarer.

Ny mejeripris fremhæver et vigtigt område for dansk madkultur
Den nye Mejeripris dækker en kategori, der spiller en stor rolle i danskernes liv, og som er rig på kultur og tradition.

- I Danmark er mejeriafdelingen oftest placeret bagest i butikken, men hvorfor ikke give forbrugerne en særlig oplevelse, når de kommer derned? Og tænke mejeriafdelingen som et flagskib for butikken? Med Mejeriprisen hædrer vi de dagligvare- og specialbutikker, der gør noget særligt for at imødekomme forbrugeren, fortæller seniorkonsulent og jury-medlem Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer.

Læs mere om priserne og indstil kandidater til Kantineprisen, Slagterprisen, Frugt- og grøntprisen eller Mejeriprisen på goderåvarer.dk.

Indstilling: Se deadlines på goderåvarer.dk

Tid og sted: Awardshowet finder sted på Fødevaredagen den 12. oktober på Hindsgavl Slot.

Yderligere information: Lærke Kirstine Lund, lld@lf.dk.  

Seneste nyt fra lf.dk