Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fondsmidler bringer dansk fødevareproduktion i front

Jordbrugets fonde finansierer en betydelig del af udviklingen af landbrugs- og fødevareerhvervet. Pengene kommer fra landbruget selv i form af afgifter.

Midler fra erhvervet finansierer udviklingen af erhvervet. Det er grundtanken bag promille- og produktionsafgiftsfondene, der finansierer en betydelig del af den udvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet, der er forudsætningen for at erhvervet fortsat kan gøre sig gældende i den internationale konkurrence.

14 fonde på jordbrugsområdet
Der er i alt 14 fonde på jordbrugsområdet – de tre promilleafgiftsfonde: Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrug samt Fonden for økologisk landbrug, plus de i alt 11 produktionsafgiftsfonde.

Promilleafgiftsfondene uddeler til sammen 250 mio. kr. årligt, der kommer fra den pesticidafgift, landmændene betaler. Her af uddeler Promilleafgiftsfonden for landbrug 232,8 mio. kr., Fonden for økologisk landbrug 10 mio. kr. og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrug 7,2 mio. kr. Pengene skal gives til projekter, der styrker landbrugets udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

De 11 produktionsafgiftsfondes midler kommer fra afgifter på de forskellige typer produktion – husdyr til slagtning eller eksport, mælk, skind, kartofler, sukkerroer mv. Disse afgifter opkræves hos de landmænd, der står bag produktionen.

Der er tale om offentlige midler, da afgifterne opkræves hos alle landmænd, uanset om de er medlem af en andelsvirksomhed eller ej. Flertallet af fondene administreres af Landbrug & Fødevarer under kontrol af Miljø- og Fødevareministeriet. Og fordi det er offentlige midler, har Rigsrevisionen ret til at gennemgå regnskaberne, hvilket de aktuelt er i gang med.

I følge landbrugsstøtteloven kan fondene støtte projekter om:

• Afsætningsfremme
• Dyrevelfærd
• Forskning og forsøg
• Kontrol
• Produktudvikling
• Rådgivning 
   
  • Sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse
  • Uddannelse
  • Medfinansiering af initiativer under EU-programmer
  • Øvrige foranstaltninger, som miljø- og fødevareministeren giver tilladelse til

Bestyrelsen beslutter støtten
Hver fond har en bestyrelse, der én gang årligt vurderer de ansøgninger, fonden har modtaget, og beslutter hvilke projekter der skal have støtte. I bestyrelserne sidder både repræsentanter udpeget af erhvervet og repræsentanter udpeget af det offentlige, dog således af repræsentanterne fra erhvervet har flertallet.

Promilleafgiftsfonden for Landbrug har i 2016 støttet i alt 348 projekter. Nogle projekter har fået direkte støtte fra fonden, mens andre har fået støtte via ansøgning fra de forskellige produktionsafgiftsfonde.

Bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden for Landbrug har valgt at opdele ansøgerne i tre grupper, hvor de først behandler ansøgninger fra universiteterne, Forbrugerrådet Tænk og andre organisationer som Københavns Madhus, dernæst ansøgninger fra landsdækkende organisationer som SEGES, L&F m.fl., og til sidst ansøgningerne fra produktionsafgiftsfondene.

Effektvurdering
Promilleafgiftsfonden for Landbrug gennemfører effektvurderinger af de støttede projekter for at kontrollere og dokumentere, at projekterne lever op til det formål, der er anført i ansøgningen til fonden, samt for afklare hvilke konkrete resultater og effekter projekterne resulterer i.

Promilleafgiftsfonde: Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribrug, Fonden for økologisk landbrug

Produktionsafgiftsfonde: Svineafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Pelsdyrafgiftsfonden, Hesteafgiftsfonden, Fåreafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden, Sukkerroeafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Seneste nyt fra lf.dk