Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Landbrugsfordene sikrer udvikling af landbruget på et uvildigt grundlag

Landbrugsfonde sikrer plads i verdenseliten

Af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Selv de argeste kritikere af landbruget plejer at medgive os én ting. Nemlig at den danske fødevareklynge er noget nær verdensmester i at tage nye teknologier og produktionsmetoder i brug. Både de landvindinger, der øger effektiviteten i produktionen og de, der styrker fødevaresikkerheden.

Sådan har det været i mere end et århundrede, og det er en af de væsentligste årsager til, at vi – trods snærende rammevilkår – kontinuerligt har været konkurrencedygtige. Dermed har vi kunnet hente vigtige eksportmilliarder hjem til samfundshusholdningen.

Fonde redder landbrugsinnovationen 

Årsagen skal i høj grad findes i det fælles innovations- og udviklingsarbejde, som udføres. Et arbejde, der finansieres af de forskellige jordbrugsfonde. Fondenes midler kommer fra landbruget selv i form af afgifter, blandt andet på de sprøjtemidler, som landmændene køber. Årligt støttes forskellige udviklingsprojekter og -aktiviteter med omkring en halv mia. kr. fra fondene. Det er praksisnær innovation og forsøgsarbejde, som blandt andet handler om at sætte nye forskningsresultater hurtigt i spil i det praktiske landbrug.

Fondsmodellen er unik i Europa og noget, som vores udenlandske kolleger ser på med beundring og som eksempel til efterfølgelse. Modellen er blandt andet inspiration for et tilsvarende system, der arbejdes med at implementere i England.

Vi skal sikre viden på uvildigt grundlag 

Det har i nogen tid rumlet politisk om fondene. Blandt andet har den tidligere regering været ude med forslag om, at landbrugets indflydelse på, hvad pengene bruges til, skal minimeres. Andre har endnu mere radikale ideer om helt at nedlægge fondene og lade de enkelte landmænd selv stå for udviklingsarbejdet.
Det er en meget farlig vej at gå. Fordelen ved vores danske fondsfinansierede model er, at der skabes viden på et uvildigt grundlag, som bliver stillet til rådighed for alle og dermed potentielt løfter hele erhvervet.

Havde vi ikke fondene til at lave innovation med udgangspunkt i landmændenes oplevede behov fra praksis, ville udviklingsarbejdet i stedet blive overtaget af for eksempel gødnings- og kemiindustrien. Det ville utvivlsomt give et andet og mere snævert fokus på, hvilken forskning og udvikling, der skulle satses på.

I det landmandsstyrede forsøgsarbejde er opmærksomheden på, hvor lidt kemi og gødning man kan nøjes med. I en virkelighed med kemiindustrien bag udviklingsarbejdet ville det snarere blive undersøgt, hvor meget afgrøderne kan tåle. Det viser erfaringerne i hvert fald fra de lande, hvor man har et sådant system.

Landbrug & Fødevarer bad for nyligt den amerikanske landbrugsforsker David Bell, professor på Harvard Business School, om at vurdere effekten af vores fondssystem. Hans hovedkonklusion er, at vi med fondene har et velfungerende system, som sikrer de nødvendige midler til en effektiv udviklings- og innovationsindsats – midler, der kommer mangefold igen. Basalt kan fondene ses som en videreførelse af andelstanken, lyder vurderingen fra David Bell. Interesserede kan læse hans notat her.

Der kom tidligere på året kritik af administration af landbrugsfondene, blandt andet for mangel på gennemsigtighed. Det er en kritik vi tager alvorligt. Vi ønsker fuld åbenhed både omkring, hvordan man søger midlerne og hvilke resultater, der skabes for dem.

Allervigtigst er det, at kritikken ikke kommer til at skygge for den kendsgerning, at fondssystemet i sin nuværende form er et meget stort aktiv for landbruget og fødevarevirksomhederne – og dermed også for samfundsøkonomien.

Link til formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrilds debatindlæg på Børsen

Seneste nyt fra lf.dk