Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Peter Prik Larsen

Økologi behøver ikke at være dyrt

Tænker man sig om og har fokus på madspild, så behøver det ikke at koste ekstra for borgerne at gøre en kommune økologisk. Det var konklusionen, da Pia Allerslev, borgmester i Købehavn, Mette Touborg, borgmester i Lejre og formand i L&F Økologi, Hans Erik Jørgensen debatterede på Folkemødet.

Koster det ekstra for borgerne, fordi de offentlige køkkener i en kommune skal lægge om til økologi?

Nej, ikke nødvendigvis lød svaret fra Pia Allerslev, borgmester i København , da hun debatterede økologi med borgmester i Lejre Kommune, Mette Touborg og Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen, Landbrug & Fødevarer på Folkemødet.

- Vi har med omtanke og fokus på madspild nu nået op på 94 procent økologi i Københavns Kommune., sagde Pia Allerslev.

Men forbrugerne må gerne vide at økologi koster lidt mere, sagde Hans Erik Jørgensen.

- Vi skal vænne os til at mad, det skal altså koste nogle penge.

Det var Mette Touborg enig i.

I Lejre Kommune er de offentlige køkkener 100 procent økologiske. Men der er stadigvæk plads til de konventionelle landmænd.

- Vi har ikke A og B landmænd. Nogle vælger at være konventionelle og andre økologiske, sagde Mette Touborg.

Det var Hans Erik Jørgensen enig i.

- Vi skal have hele landbruget til at arbejde sammen.

Uenigheden holdt dog, da der gik bøf i snakken.

- Vi har blandt andet sparet på udgifterne ved at skære på kødbudgettet. Børnehavebørn behøver ikke at få kød hver dag, sagde Pia Allerslev.

Det var Hans Erik Jørgensen ikke enig i.

- Jeg kan altså rigtig godt lide kød. Forleden var jeg i Norge, hvor jeg fik en vegetarburger. Jeg har altså aldrig pruttet så meget på en eftermiddag, sagde øko-formanden.

Seneste nyt fra lf.dk