Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dansk erhvervsfremstød i Kenya

Landbrug & Fødevarer gennemfører i denne uge et erhvervsfremstød i Kenya med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ni danske virksomheder med fokus på landbrug, fødevarer og miljø indgår i en erhvervsdelegation til det østafrikanske land Kenya. Det gælder bl.a. Thisted-virksomheden Cimbria, som bl.a. producerer anlæg til tørring og opbevaring af korn. Cimbria har siden starten af 1980'erne været etableret med fabrik i Nairobi, hvor 60 kenyanere pt. er beskæftiget. Også Hillerød-virksomheden FOSS, som leverer måleudstyr til bl.a. mejerisektoren, deltager i fremstødet.


Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ledsager erhvervsdelegationen til Kenya
Fremstødet omfatter bl.a. et rundbordsmøde hos Kenyas største mejeriselskab Brookside, der dækker størstedelen af Østafrika.

I forbindelse med fremstødet har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bl.a. underskrevet en samarbejdsaftale med sin kenyanske kollega om fødevaresikkerhed med fokus på mejeri og planteområdet. Begge områder rummer gode potentialer for danske virksomheder, som kan levere den rette teknologi og knowhow til at styrke Kenyas landbrugs- og fødevaresektor.

For nærmere informationer
Kontakt afdelingsleder Kenneth Lindharth Madsen eller chefkonsulent Susanne Zwergius Teilmann.

Seneste nyt fra lf.dk