Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Head of Social udvalgt til Talent 100

Tina Mellergaard fra Landbrug & Fødevarer er udvalgt som en af Danmarks 100 mest talentfulde erhvervsprofiler.

Landbrug & Fødevarers Head of Social, Tina Mellergaard, blev ved en konference tirsdag offentliggjort som Talent 100-profil i kategorien ’Kommunikation & Public Affairs’. Talent 100 er Berlingske Business’ liste over unge erhvervsprofiler, der hvert år sætter fokus på 100 talenter fordelt på 8 forretningsområder.

Berlingske har siden foråret 2004 årligt udvalgt 100 nye talenter til portrættering i et særnummer og dermed tegnet et billede af erhvervslivets kommende profiler. Det er Berlingske Research, der udvælger talenterne på baggrund af CV, konkrete resultater samt faglige og uddannelsesmæssige kompetencer. Talentet må max være 35 år på udgivelsesdatoen.

Tina Mellergaard startede som Head of Social i december og tager med brand manager Lisbeth Olsgaard til Talent-konferencen hos Audi i dag.

Listen samt portrætter over årets profiler bliver offentliggjort digitalt i dag og i morgen udkommer et særnummer med alle talenterne oplistet.

Berlingske Business’ portræt kan ses her: www.Business.dk/talent100

Seneste nyt fra lf.dk