Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F: Mød os på Naturmødet i Hirtshals

Landmændene er nogle af de vigtigste partnere, når det gælder udvikling og pleje af den danske natur. Derfor glæder vi os rigtig meget til nogle spændende dage i Hirtshals, når verdens første folkemøde om natur spænder af den 26-28.maj.

Er naturen en sag for eksperter eller lægfolk? Skal naturforvaltningen overlades til politikerne, flertallet, brugerne, lodsejerne eller forskerne? Hvem skal bestemme, hvilken slags natur, der er vigtigst? Der er ingen tvivl om, at det bliver nogle rigtig spændende debatter, som Landbrug & Fødevarer skal deltage i på det kommende naturmøde i Hirtshals i denne uge – og vi glæder os:

”Landbruget spiller en meget stor rolle, når det gælder naturen. Over halvdelen af den danske agerjord dyrkes af landmænd, og derfor er det kun naturligt, at vi er med til at pleje og vedligeholde naturområder. Der er jo stort set ikke den ejendom, som ikke har en skøn naturperle på sin bedrift. Vi ønsker en natur og et landbrug i balance, og det vil vi meget gerne debattere med borgere, politikere og forskere, og hvem der er lige så interesserede i naturen som os, ” siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer er til stede på Naturmødet og har i samarbejde med Landbo Nord egen stand og deltager i flere af mødets centrale debatter. Formålet er at sætte fokus på den centrale rolle, landbruget spiller i naturforvaltningen. Både formanden Martin Merrild, viceformand Lone Andersen og medlem af primærbestyrelsen Henrik Bertelsen deltager på Naturmødet.

Naturmødet er inspireret af Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors, og forventningen er, at 2.000-3.000 mennesker kommer forbi og følger debatterne.

Seneste nyt fra lf.dk