Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Landbrug & Fødevarer vinder principiel sag

Vestre Landsret i Viborg har i dag frikendt en landmand, som Landbrug & Fødevarer har ført en principiel sag for.

Skal det koste en bøde fra politiet og et træk i støtten efter krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis man glemmer at udtage en jordprøve? Det har Vestre Landsret i dag sagt nej til. Efter tre års kamp er landmand Jørgen Clemmensen med hjælp fra Landbrug & Fødevarer blevet frikendt.

Med dagens dom skal staten betale sagsomkostningerne for behandlingen af sagen ved både byretten og landsretten.

Chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs er tilfreds med dagens dom.

- Medlemmet frifindes, fordi NaturErhvervstyrelsen ikke i 2013 kunne håndhæve manglende jordprøver tilbage for planperioden 2008/2009. Den juridiske analyse er svær at gennemskue for de fleste, og derfor ærgrer det mig, at denne sag kom så vidt. Resultatet glæder mig rigtig meget. Det får betydning for andre og for analysen af, om der er grundlag for en politianmeldelse.

Du kan læse mere om sagen hos Landbrugsavisen.dk.

Seneste nyt fra lf.dk