Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
PR foto

Ny cheføkonom i L&F

Landbrug & Fødevarer har ansat Frank Øland Hansen, 43 år, som ny cheføkonom.

1. maj tiltræder Frank Øland som ny cheføkonom i Landbrug & Fødevarer. Frank Øland er uddannet matematikøkonom fra Aarhus Universitet (cand scient oecon) og kommer fra en stilling som chefstrateg i Danske Bank, hvor han har været ansat siden 2007. Her havde Frank Øland under gældskrisen ansvaret for Danske Markets analyse af euroområdet. De seneste par år har han været chefstrateg for Danske Bank Private Banking.

Før sin tid i Danske Bank var Frank Øland ansat i Nationalbanken, hvor han blandt andet arbejde med dansk økonomi og investeringsstrategien for valutareserven. Han var desuden udstationeret i tre år til Europa-Kommissionen, hvor han arbejdede med international økonomi og EU's naboskabspolitik. 

Frank Øland afløser Thomas Søby, som er skiftet til Dansk Metal.

Seneste nyt fra lf.dk