Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

L&F arrangerer konference om medicinsk cannabis som nyt forretningsområde

8. februar er Landbrug & Fødevarer sammen med Liberal Alliance og Teknologisk Institut værter ved en konference om Medicinsk Cannabis – med fokus på nye muligheder for hamp også til medicinske formål.

Kan medicinsk cannabis - hamp – blive fremtidens afgrøde for danske landmænd? Det spørgsmål prøver Landbrug & Fødevarer sammen med Liberal Alliance og Teknologisk Institut at få svar på ved en konference 8. februar i Provianthuset på Christiansborg.

Her vil politikere og andre interesserede drøfte, hvilke muligheder der er indenfor dyrkning og afsætning af medicinsk cannabis og andre indholdsstoffer fra hampeplanten.

- Cannabis, hash eller hamp er ofte til debat herhjemme, men vi mangler en gang for alle at få gennemanalyseret alle muligheder og risici, så vi kan finde ud af, om vi i Danmark ligesom man har gjort i Holland, USA og Canada også skal have en betydelig cannabis-industri. Samtidig er der en stærk stigende interesse for hampeplantens lovlige bioaktive stoffer, som især er årsag til at hampearealet i Europa er flerdoblet på få år, fortæller Lars Hvidtfeldt , viceformand i Landbrug & Fødevarer

Ved konferencen er målet at få svar på en række spørgsmål som:

  • Hvad er potentialet i dyrkning af cannabis i Danmark til pharmaformål og ingredienser?
  • Hvad gør man i andre lande?
  • Hvor langt er vi i dag? Hvad kan man i øvrigt anvende den multifunktionelle hampeplante til? Og hvor er barriererne, hvis vi skal i gang med dyrkning af medicinsk cannabis?
  • Hvilke muligheder er realistiske? F.eks. at ekstrahere fra industri hamp vs. dyrkning af specialafgrøder under kontrollerede forhold.
  • Hvilke begrænsninger er der for at komme i gang og hvordan man kommer omkring dem?
  • Hvilke muligheder er der for danske landmænd, der ønsker at producere hamp til medicinske formål.

 

Seneste nyt fra lf.dk