Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Martin Merrild genvalgt som formand

Det er en vellidt og respekteret formand, som endnu engang er blevet genvalgt til posten som formand for Landbrug & Fødevarer på årets delegeretmøde i Herning.

Martin Merrild takkede efter klapsalverne for genvalget torsdag formiddag på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde:

- Jeg håber I vil hjælpe mig. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til jeres forventninger, Tak.

Martin Merrild er minkavler og fjerkræproducent og har mange års erfaring med organisationsarbejde i landbruget bag sig. Han har desuden tidligere været borgmester i Struer.

Lars Hvidtfeldt blev heller ikke overraskende genvalgt som viceformand:

- Tusind tak for opbakningen og ligesom Martin går jeg ydmygt til opgaven, sagde den genvalgte viceformand.

Der var også en glad Torben Hansen, som blev genvalgt som formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

Seneste nyt fra lf.dk