Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Agri Nords formand Carl Chr. Pedersen oplevede god opbakning fra de lokale landmænd, da der torsdag blev samlet marksten ind til stenrevet i Løgstør Bredning. Foto: Agri Nord

Så bliver der samlet ind til stenrevet i Limfjorden

Så er vi i gang med indsamling af marksten til stenrevet i Løgstør Bredning. Der er kommet 10 læs på Løgstør Havn i dag torsdag.

P4's udsendte reporter kiggede forbi og fik sig en god snak med Agri Nords formand Carl Chr. Pedersen, da der blev samlet marksten ind til stenrevet i Løgstør Bredning i dag: - Vi har oplevet god opbakning fra de landmænd, som kom med sten. De har været meget positive over for, at landbruget har taget aktiv del i projektet med etablering af stenrev i Limfjorden. Der har været god stemning på en kold dag, siger formanden fra Agri Nord.

- Gennem flere hundrede års stenfiskeri er Limfjorden blevet berøvet sine rev. Dyr og planter har mistet levesteder, og iltforholdene i fjorden er blevet voldsomt forringet. Med etableringen af revet i Løgstør Bredning får Limfjorden lidt af det tabte tilbage, og det er vi i landbruget stolte af og glade for at kunne hjælpe til med, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Læs mere om projektet

Seneste nyt fra lf.dk