Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Danskerne bruger få penge på mad

Sammenlignet med andre lande i Europa kommer Danmark ind på en overraskende 22. plads, når det kommer til forbrug på madvarer.

Danskerne bruger kun knap ti pct. af deres disponible indkomst på mad. Faktisk har danskerne det femte laveste forbrug på fødevarer blandt EU-landende, viser tal fra Eurostat. Det vil en samlet fødevarebranche gerne ændre på, og derfor har erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer taget initiativ til at samle alle led i fødevarebranchen til en faglig dag under overskriften: ’Hvordan får vi danskerne til at prioritere at bruge flere penge på mad?’

For Mette Gammicchia, der er afdelingsleder for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, er det vigtigt, at alle led er repræsenteret:

- Både detailhandlen, grossister, producenter og repræsentanter fra foodservice-sektoren (caféer, restauranter, storkøkkener mv., red.) er med på Fødevaredagen. Sammen skal vi forsøge at finde svaret på det overordnede spørgsmål for dagen gennem inspiration fra andre brancher, trends, tendenser og videndeling, siger Mette Gammicchia.

Det er tredje gang, Landbrug & Fødevarer samler branchen og afholder Fødevaredagen.

- Dagen byder også på faglig networking, og vi håber selvfølgelig, at deltagerne kommer hjem med en masse nye idéer til, hvordan de kan gøre tingene bedre hos dem. Og samtidig får mulighed for at indlede nye samarbejder, siger Mette Gammicchia.

Dagen slutter af med et stort awardshow, hvor Landbrug & Fødevarer kårer Danmarks bedste madhåndværkere og fagmæssige forbilleder.

Læs mere om Fødevaredagen.

Seneste nyt fra lf.dk