Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox.com

Dansk fødevareeksport til USA er højværdi

Fødevareklyngen eksporterer for 5 mia. kr. til USA - hvoraf langt størstedelen er højværdivarer. L&F har i forbindelse med kronprinsparrets besøg og erhvervsfremstødet i USA set nærmere på den danske fødevareeksport til USA.

- USA er et interessant, men også svært marked, hvor det er afgørende, at have gode produkter, fortæller cheføkonom i Landbrug 6 Fødevarer Frank Øland.

I en ny analyse kigger Landbrug & Fødevarer nærmere på eksporten til USA. Den samlede danske eksport til USA har siden finanskrisen udviklet sig meget positivt, og nåede i 2015 en værdi på knap 53 mia. kr.

5 mia. fra fødevareklyngen
De amerikanske forbrugere køber stadig flere produkter fra den danske fødevareklynge, så eksporten nåede op på 5 mia. kr. i 2015. Det er især svinekød og enzymer vi eksporterer til USA. Eksporten af svinekød til USA er på godt 1 mia.kr. om året.

Hele 85 pct. af Danmarks fødevareeksport til USA er højværdivarer. Højværdivarer er varer, der opnår en merpris på 20 pct. eller mere i forhold til gennemsnitsprisen for en tilsvarende vare fra EU.

- Den store andel af højværdivarer i eksporten til USA understreger netop, at der skal fremstilles produkter af særligt høj kvalitet, hvis man vil sælge til det amerikanske marked. Det skyldes ikke mindst, at USA selv har en betydelig landbrugsproduktion, der på mange måder ligner den danske, siger Frank Øland.

- Det amerikanske marked er bestemt ikke det nemmeste at komme ind på. For at kunne fastholde og forhåbentlig øge eksporten til USA er det afgørende hele tiden at kunne levere de bedste produkter, fastslår L&F’s cheføkonom.

EU og USA forhandler i øjeblikket om en frihandelsaftale - Transatlantisk Partnerskabsaftale om Handel og Investering (TTIP), som sigter mod afskaffelse af toldsatser og andre handelshindringer mellem EU og USA for varer, tjenesteydelser og investeringer.

- Hvis det lykkes, at lave en aftale, så vil det kunne give et løft til den danske fødevareeksport til USA. Den protektionistiske tone, der præger den amerikanske valgkamp gør, at man kan være bekymret for TTIPs skæbne, siger Frank Øland.

Læs analysen Dansk fødevareeksport til USA er højværdi

Seneste nyt fra lf.dk