Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Grønne løsninger kræver rimelige rammebetingelser

Af Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer

I løbet af sommerferien præsenterede Europa-Kommissionen et krav til Danmark om at udlede 39 procent mindre CO2 i 2030 end 2005-niveauet. Denne gang gælder det også de ikke-kvotebelagte områder som eksempelvis landbruget, transportområdet og byggeriområdet. Er det fornuftige krav? Og hvor stor en indsats skal der egentlig gøres for, at Danmark formår at opfylde de krav?

Den danske politiske sensommer er præget af det lange sigt. Der tales om 2025, helhedsplaner, tilbagetrækningsalder, generationsgaver og meget andet i den dur. En af de politiske pointer, som der heldigvis synes at være bred politisk forståelse for, er, at Danmark skal have et konkurrencedygtigt privat erhvervsliv, der også i fremtiden kan udgøre den nødvendige rygrad for et rigt dansk samfund.

Desværre oplever jeg ikke det samme fremsyn på klimaområdet og i relation til EU-Kommissionens forslag for de ikke-kvotebelagte sektorer. Flere af indlæggene på Altinget de seneste uger har været præget af tankerækken "Der er lang tid til 2030" og "Det klarer vi da nok". Det er ærgerligt, for den manglende vilje til dialog blokerer for en reel forståelse af, hvorfor EU-Kommissionens fremlagte forslag er problematisk for såvel Danmark som for det globale klimaarbejde.

Lad det stå helt klart for alle: Vi er i dansk landbrug i den grad en del af den globale grønne omstilling, vi er stolte af vores indsats, og vi er villige til at løbe endnu hurtigere for at cementere vores plads foran i feltet. Den danske fødevareklynge leverer fødevarer produceret med lav miljø- og klimabelastning, og vi er blandt de bedste i verden til innovativt at nyttiggøre mange elementer i produktionskæden. Tidens modeslogan om "fra affald til ressourcer" er en gammelkendt sandhed for dansk landbrug, der recirkulerer affald, gødning, spildevandsslam og meget andet til næringsstoffer på marken, sælger svinetæer til Kina og varmer op med frøafrens.

I sidste uge blev det offentliggjort, at SEGES – den faglige rådgivningsvirksomhed ejet af danske landmænd – har vundet en ordre med at designe et biogasanlæg i Kina. Vi skal hjælpe kineserne med ressourceeffektivt at genanvende madaffald og spildevandsslam. SEGES' bioenergiafdeling har også ordrer i Thailand og Taiwan, og nyheden er et sikkert tegn på, at verden efterspørger den bioøkonomiske knowhow, vi allerede har opbygget i Danmark.

Som nævnt vil vi sådan set gerne blive endnu bedre. Der er store potentialer inden for den avancerede bioøkonomi, og vi ser bestemt muligheder for, at den danske fødevareklynge i 2030 er leverandør af råmateriale til en perlerække af fx kemiske og farmaceutiske produkter, udover til fødevarer og energi. Forhåbentligt endda til en god pris. Jeg kunne derfor også godt tænke mig danske oppositionspolitikere med reelle visioner for denne udvikling – for hvordan, vi kan understøtte den med forskning og innovation, og for hvordan dansk landbrug kan hjælpe den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren - i stedet for blot at blive mødt med "tør øjnene"-retorik. Den slags grøftegravning bliver ingen jo hverken klogere, rigere eller grønnere af.

Men det er og bliver en forudsætning for udviklingen af den danske fødevareklynge, at der er rimelige rammebetingelser for at drive landbrug i Danmark. Hvis man med EU-krav tvinger produktionen til fx Polen, så flytter kapital, investering og udviklingsmuligheder jo med. Suppleret med mindst samme udledning af drivhusgasser, forstås. EU-skævvridningen, der rammer de dygtigste producenter hårdest, er derfor stærkt problematisk.

Udgangspunktet for 2025-planen bør være en analyse af, hvilke udfordringer Danmark vil møde de kommende år, og hvordan vi bedst ønsker at imødegå disse. Sådan bør det også være på klimaområdet i EU, og derfor bør vi tale åbent, ærligt og konstruktivt om muligheder og uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede politik. For det ville jo være mest hensigtsmæssigt, om vi kunne lægge den rette kurs mod 2030 allerede første gang.

Debatindlægget på Altinget.dk

Seneste nyt fra lf.dk