Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Danskerne er vilde med international samhandel

Danmark skal både importere og eksportere mere. Sådan lyder det fra danskerne i ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.

Hverken Trump eller Brexit har fået skovlen under danskerne.

Det viser en undersøgelse, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer.

Her svarer 76 pct. af danskerne, at Danmark bør øge eksporten af varer til udlandet, mens 72 pct. er uenige i, at Danmark i højere grad bør lukke grænserne for udenlandske varer.

Danskerne ser altså gerne, at både im- og eksport øges, og ser derfor tilsyneladende samhandel i en langt mere positiv sammenhæng end f.eks. amerikanerne og briterne.

- Det kan skyldes, at Danmark siden vikingetiden har været en søfartsnation og altid har handlet meget med omverden. Vi har importeret nye teknologier og produkter, som vi ikke selv kunne producere, og vi har haft en stor valutaindtjening på vores ganske betydelige eksport, forklarer Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer.

Han glæder sig over resultaterne fra undersøgelsen blandt danskerne.

- I lande som USA og England ønsker mange i øjeblikket at begrænse udenlandske varer samtidig med, at de ønsker at eksportere mere, og det er jo noget modstridende. Her kan vi se, at danskerne har forstået, at samhandel går begge veje, siger Frank Øland.

Protektionismen kan komme
Tidligere har Landbrug & Fødevarer spurgt til netop den protektionisme, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har været bannerfører for på det seneste.
Her viste resultaterne blandt andet, at kun halvdelen af danskerne mener, at globalisering har været positiv for dansk økonomi. Læs analysen

- Det var til stor overraskelse for os, og derfor kan man da også godt frygte, at protektionismen lige pludselig kan få medvind herhjemme, påpeger Frank Øland.
Det vil have stor betydning for den danske fødevareklynge, der er afhængige af international samhandel.

Læs analysen Danskerne ser positivt på international samhandel

Seneste nyt fra lf.dk