Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ministeren finder tørkeløsning for økologiske mælkeproducenter

Fødevareministeriet har nu muliggjort, at økologiske kvægproducenter kan reducere grovfoderandelen fra 60 til 50% i det næste år. Det er en stor hjælp for de økologiske producenter, og netop erhvervets største ønske i den ekstreme tørkesituation.

- Samarbejdet med Landbrugsstyrelsen og resten af ministeriet har været rigtig positivt for at finde det, som vi mener er en god udvej i en svær sag, siger formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion Hans Erik Jørgensen, og fortsætter:

- Det er grovfoderproduktionen der bliver økologerne største udfordring i det næste år, og selv med godt landmandsvejr resten af året, så kan vi ikke få produceret tilstrækkeligt grovfoder til at opretholde besætningerne. Ved at reducere lidt på grovfoderdelen kan mælkeproducenterne forhåbentlig komme fornuftigt igennem foderåret og beholde flere af deres dyr.

EU's Økologiregler giver i katastrofesituationer, hvor foderproduktionen går tabt, som udgangspunkt mulighed for, at individuelle landmænd kan ansøge om at supplere med ikke-økologiske fodermidler. Landbrug & Fødevarer har sammen med Økologisk Landsforening indstillet, at man som udgangspunkt ønsker, at de økologiske dyr fortsat skal have foder der har fulgt økologireglerne. Den enkelte landmand kan dog stadig henvende sig til Landbrugsstyrelsen, hvis der ikke kan skaffes nok foder. Her vil man i første omgang kunne få mulighed for at bruge en større andel af det foder der dyrkes på omlægningsmarker, men hvor foderet endnu ikke har opnået fuld økologisk status. Hvis man overvejer denne model, bør man dog være opmærksom på, om ens aftagere accepterer et ændret foderforbrug.

SEGES opdaterer løbende deres hjemmeside med tiltag der kan hjælpe landmændene gennem tørken.

Seneste nyt fra lf.dk