Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Et samlet dansk landbrug vil gøre op med paradoksale ammoniakregler

Over hundrede landmænd samles i dag for at debattere en række paradoksale ammoniakregler, der bremser erhvervet i at udvide og modernisere produktionen.

Politikerne skal for alvor have øjnene op for de store problemer, som ammoniakreglerne pålægger landbruget og ikke mindst naturen.

Derfor samles over hundrede landmænd i dag til stormøde i Vingsted.

- Vi vil gerne samle hele erhvervet for at understrege, at det her er et kæmpe problem for dansk landbrug. Derfor glæder det mig også, at så mange bakker op om arrangementet, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer.

Bag stormødet står Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Danske Svineproducenter, Danske Minkavlere og sektionerne Fjerkræ, Svineproduktion og Kvæg i L&F.

Sammen kæmper organisationerne for at få ændret ammoniakreglerne, der i 2011 blev strammet så meget, at det forhindrer udvikling i den danske husdyrproduktion. Nogle landmænd bliver sågar tvunget til at afvikle deres produktion over en årrække uden nogen form for erstatning.

Det sker på trods af, at landbruget har nedbragt udledningen af ammoniak med 44 pct. fra 1990 til 2015.

Skidt for både natur og landbrug

Paradoksalt nok har de nuværende ammoniakregler ikke kun konsekvenser for landbruget, men også for miljøet og naturen.

- Vi står i en absurd situation, hvor reglerne f.eks. bremser landmænd i at lave en modernisering af stalden, selvom det rent faktisk vil mindske udledningen af ammoniak til nærliggende naturområder. Det er da til skade for både erhvervet og naturen, siger Martin Merrild.

Det kender griseproducent Lorens Peter Lorenzen fra Avnbøl i Sønderjylland alt til.

Han ville gerne lave en lille sø i et hjørne af sin mark, men han har droppet idéen på grund af risikoen for, at området på et tidspunkt kan blive kategoriseret som ammoniakfølsomt naturareal.

- Jeg elsker naturen og vil gerne styrke den, men jeg tør ikke med de nuværende ammoniakregler. Der ligger både en fjerkræproduktion og en minkfarm relativt tæt på mig, og hvis jeg laver søen, kan jeg komme til at blokere fuldstændig for deres udviklingsmuligheder. Det vil jeg simpelthen ikke risikere at være skyld i, siger Lorens Peter Lorenzen, der blot er én af mange med det problem.

Opgørelser fra Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES viser, at mere end hver tredje danske landmand med husdyrproduktion er berørt af ammoniakreglerne.

Ny målrettet regulering

Landbrug & Fødevarer håber nu på, at politikerne vil sætte fuldt tryk på arbejdet med en ny målrettet ammoniakregulering, der skal tage udgangspunkt i, at landbrug og natur kan gå hånd i hånd.

- Der er brug for nye og målrettede ammoniakregler, der giver rum til udvikling i produktionen, der hvor udledningen af ammoniak er af mindre betydning for naturen, siger Martin Merrild og fortsætter:

- Der skal sættes ind der, hvor behovet er størst. Og den indsats, der gennemføres, skal rent faktisk gøre en forskel for naturen.

FAKTA:

  • Ammoniak er en type kvælstof, der fordamper fra stalde med husdyr som køer og grise.
  • En del ryger højt op i atmosfæren og falder ned i andre landsdele eller i vores nabolande. Mens den anden del afsættes tæt på stalden dvs. indenfor et par kilometer. Det er denne type af ammoniak, der reguleres med specifikke krav for hvor meget, der må lande på visse naturområder.
  • Reglerne om at nedsætte ammoniakudledningen fra landmænd i nærheden af naturen er lavet, fordi en mindre tilførsel af kvælstof fra ammoniak til et næringsfattigt naturområde ofte vil have betydning for naturens udvikling.

 

For yderligere, kontakt: Caroline Gerd Frandsen, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf. 20 76 17 90, cagf@lf.dk

Seneste nyt fra lf.dk