Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sodødeligheden på sit laveste siden 2000

En opgørelse lavet af DAKA Danmark A/S viser at sodødeligheden er på det laveste niveau siden 2000, og det går fortsat i den rigtige retning.

Færre søer dør i de danske stalde, og tallet er faldende for niende år i træk. Det viser en opgørelse fra DAKA Danmark A/S, der modtager de døde dyr.

Dødeligheden blandt årssøer er faldet til 11 procent i 2017, og det er derfor på det laveste niveau siden 2000. Det er en glædelig udvikling, som erhvervet har stort fokus på, skal fortsætte den rigtige retning.

”Det er gode nyheder, at der er færre søer, der dør eller aflives. Siden 2008 har vi i branchen arbejdet målrettet for at nedbringe antallet af døde søer, og det er glædeligt, at de initiativer har haft en positiv effekt,” siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for SEGES Svineproduktion og fortsætter:

”Vi glæder os over, at vores indsatser virker, men selvfølgelig arbejder vi videre med initiativer, som kan hæve overlevelsen endnu mere,” siger han.

Øget fokus siden 2008

SEGES Svineproduktion iværksatte i 2008 en målrettet indsats for at nedbringe dødeligheden blandt søerne i de danske grisebesætninger. Kampagnen SoLiv har været en succes, hvor dødeligheden siden kampagnens start har været stødt faldende.

Samtidig med kampagnen har erhvervet større fokus på søernes sundhed, og griseproducenter skal rutinemæssigt føre dagligt tilsyn med søerne for at sikre, at flere søer overlever i de danske stalde.


Seneste nyt fra lf.dk