Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

H.K.H. Prins Joachim gæster Landbrug & Fødevarer på Folkemødet

D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie gæster Bornholm i forbindelse med Folkemødet 2018. Det er første gang, at medlemmer af kongefamilien deltager i Folkemødet. H.K.H. Prins Joachims program under Folkemødet starter hos Landbrug & Fødevarer.

”Jeg er selvfølgelig utrolig stolt af, at kongefamilien vælger at besøge os og vores erhverv i forbindelse med deres Folkemøde-debut,” siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

I en dialog med Karen Hækkerup vil H.K.H. Prins Joachim drøfte dansk landbrugs placering i verden og danske fødevarers betydning for danskernes stolthed og selvforståelse. 

”Det er mig en stor ære at kunne indbyde til samtale med prinsen – ikke mindst når emnet falder på fødevarer og landbrugserhvervet, som jeg ved, at han er særdeles vidende om. Jeg glæder mig til at vise H.K.H. Prins Joachim, hvordan vi i Landbrug & Fødevarer går i dialog med danskerne på Folkemødet,” siger Karen Hækkerup.

Det foregår fredag den 15. juni kl. 10.40-11.10 i Landbrug & Fødevarers stand på Folkemødet.

Journalisten Thomas Larsen, Berlingske, vil være moderator.

 

Du kan se hele Landbrug & Fødevarers program for Folkemødet 2018 her.


Seneste nyt fra lf.dk