Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

L&F glæder sig over finanslov med midler til jordudtagning

Det er godt, at der bliver sat midler af til jordudtagning på finansloven, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Men en fremrykning af den målrettede regulering vækker mindre begejstring.

Dansk landbrug har ventet utålmodigt på, at regeringen skulle give danske landmænd mulighed for at komme i gang med jordudtagning og jordfordeling.

Derfor glæder det Landbrug & Fødevarer, at der nu er blevet sat midler af til netop dette på årets finanslov.

- Det er godt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere midler til jordudtagning, og det vil jeg gerne kvittere for. I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner. Den grønne omstilling er en samfundsopgave, og selvom det her ikke bringer os i mål, så er det et rigtig godt første skridt, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Der er sat 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord. Dermed kan der tages cirka 1500 hektar lavbundsjord ud om året.

L&F glæder sig også over, at der er sat midler af til den grønne omstilling.

Høsten bliver mindre

Til gengæld er det enormt utilfredsstillende, at regeringen har valgt at fremrykke den målrettede regulering til 2020, lyder det fra L&F. Det betyder, at danske landmænd skal etablere tredobbelt så mange efterafgrøder til næste år.

- Fremrykningen af den målrettede regulering har nok set problemfrit ud i finansministerens regneark, men ude på marken er det altså en kæmpe byrde. Det er mangel på respekt for erhvervsdrivende, at danske landmænd nu skal til at lægge planerne helt om for såningen på markerne så tæt på årsskiftet. Det kommer til at have økonomiske konsekvenser, fordi der i stedet for vintersæd skal plantes efterafgrøder. Og derfor ender vi også ud med et mindre høstudbytte, siger Martin Merrild.

Aftaleparterne har valgt at holde fast i at hæve generationsskifteskatten fra 6 til 15 pct. samt at sætte tinglysningsafgiften op.

- Gennemsnitsalderen i vores erhverv er høj, og vi står over for flere tusinde ejerskifte i landbruget over de næste mange år. Derfor vækker det her selvfølgelig stor bekymring. Det er ikke hensigtsmæssigt at gøre det økonomisk sværere for de unge mennesker, som gerne vil ind i erhvervet. Konsekvensen bliver, at de nu kommer ind med en endnu højere gæld, siger Martin Merrild.

For yderligere, kontakt: Caroline Gerd Frandsen, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf. 20 76 17 90, cagf@lf.dk

Seneste nyt fra lf.dk