Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

L&F i kvælstof-sag: Berlingske har prioriteret drama frem for fakta

Formanden for Landbrug & Fødevarer kritiserer Berlingske for at vælge drama frem for fakta i deres seneste artikler om kvælstof. "Man skal høre meget sludder om kvælstof i disse dage," lyder det fra Martin Merrild. Læs kritikken af Berlingske her.

Man skal høre meget sludder om kvælstof i disse dage, og det har været interessant at se, hvor mange medier og interessenter, der ukritisk dribler videre med Berlingskes historie uden at føle synderligt behov for at lave egen research. Derfor er det også meget af det samme sludder, vi løber ind i.

Lad os starte med at gøre helt klart: At pege på landmændene - og forsøge at skabe en fortælling om, at vi ikke vil tage ansvar - er simpelthen ikke i orden.

Vi har sendt nedenstående til Berlingske, og jeg håber, at du vil læse med.

 

Med venlig hilsen

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

 

Drama på forsiden

Landbruget har svigtet løftet om at skrue ned for udledningen af kvælstof, lød det på forsiden af Berlingske i lørdags.

Artiklens dramatiske vinkel er, at de såkaldt ”kollektive virkemidler” kun har reduceret kvælstofudledningen i 2018 med 12 tons kvælstof i forhold til en målsætning om 2.500 tons i vandplanerne fra 2016 (Berlingske skriver desuden 2907 tons, hvilket er et forældet tal). De kollektive virkemidler omfatter etablering af vådområder, minivådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter, der alle virker ved at fjerne kvælstof fra markerne, inden det løber ud i havet, hvor det kan skabe uønsket algevækst.

Desværre bygger artiklen på en række misforståelse og tegner et for landbruget urimeligt og uigenkendeligt billede af indsatsen for at begrænse kvælstofudledningen.


Berlingske har misforstået reduktionsmålene

For det første er det forkert, når Berlingske skriver, at de kollektive indsatser skulle kompensere for den øgede kvælstofudledning, der kunne komme som følge af lempelser i landbrugspakken. En sådan kompenserende indsats har landbruget allerede sikret ved hvert år frivilligt at udlægge ekstra kvælstofopsamlende efterafgrøder på langt over 100.000 hektar jord. Det var ifølge forskerne, hvad der skulle til, for at neutralisere effekten af landbrugspakken. I øvrigt har det vist sig, at landmændene slet ikke bruger al det ekstra kvælstof, de fik med landbrugspakken - så effekten af landbrugspakkens lempelser er derfor neutraliseret med en solid margin.

De kollektive virkemidler skal altså ikke kompensere for lempelser i landbrugspakken, men derimod sikre en yderligere kvælstofreduktion, så udledningen kommer meget længere ned end før landbrugspakken. Og det er vi i Landbrug & Fødevarer med på, selvom der er en del usikkerhed om det faglige grundlag for disse reduktionsmål.


Alt for tidligere konklusioner

For det andet giver det reelt ikke mening at opgøre, hvor mange af de kollektive virkemidler, der var taget i drift inden for vandplanernes første tre år, sådan som Berlingske gør. Det er rigtig nok ikke mange. Det skal nok passe, at det svarer til 12 tons kvælstof. Der er der bare ikke noget overraskende i. Kollektive virkemidler som vådområder tager typisk 3-5 år at realisere og kommunerne, der har ansvaret for at udlægge vådområder, begyndte først på opgaven i 2016, som de har helt frem til 2021 at gennemføre. 

Ser vi på minivådområderne, som landmanden selv kan tage initiativ til, giver det endnu mindre mening at opgøre, hvor mange der var i drift i 2018. For tilskudsordningen åbnede først i 2018! Og de allerførste anlæg blev taget i drift ved årsskiftet.


Skandale-retorik fra Auken

At Ida Auken i Berlingske kan kalde det ”en regulær skandale” er besynderligt. For som tidligere miljøminister med ansvar for de forrige vandplaner, har hun selv oplevet, hvor lang tid det tager at etablere sådanne virkemidler. Skandale-retorikken skal nok forstås i lyset af at et folketingsvalg er meget tæt på, og det gælder om at trække fronterne til regeringen hårdt op.

Sidst men ikke mindst giver det således ikke mening at sige, at landbruget har svigtet et løfte om at skrue ned for udledningen af kvælstof. Det er grundløst, og det er urimeligt overfor de mange landmænd, der frivilligt er i gang med at anlægge kvælstofreducerende virkemidler eller står i kø for at ansøge om det. 


Vi er motiverede – og godt i gang!

Landbruget er stærkt motiveret for at levere den målsatte indsats med de kollektive virkemidler. Og vi tror på, det kan lykkes. Allerede sidste år var der givet endeligt tilsagn til projekter med en effekt på 284 tons kvælstof. Skovrejsningsordningen er overansøgt med næsten 100 procent. Kommunerne har allerede gennemført forundersøgelser på vådområdeprojekter, der kan levere en reduktion på ca. 850 tons kvælstof svarende til 85 procent af målet for vådområder. Og i år er der pt ca. 400 landmænd, der er klar til at ansøge om minivådområder, når ordningen åbner 1. marts.

Vi er altså godt i gang. Men dermed ikke sagt, at vi er sikker på at nå i mål. Det er en kæmpestor opgave, og det er - som Miljø- og Fødevareministeren da også påpeger - ikke en opgave, landbruget kan løfte alene. Det kræver godt samspil mellem staten og politikerne, der skal skabe smidige rammer, kommunerne, der skal give de nødvendige tilladelser og sikre god proces, samt landbruget, der skal oplyse og motivere landmænd til at deltage.

Det kæver altså en god holdindsats, hvor vi samarbejder og taler hinanden op – og ikke slipper ansvaret og begynder at peger fingre af hinanden, længe før kampen er fløjtet af. Derfor ser vi også frem til at Miljø- og fødevareministeren vil samle de tre parter til en drøftelse af, hvordan vi vinder kampen med at få udlagt de virkemidler, som kan styrke fødevareproduktionen i Danmark samtidigt med at vi fortsat mindsker påvirkningen af vores vandmiljø.

Seneste nyt fra lf.dk