Spis gris med god samvittighed

Det er noget af et skræmmebillede af dansk griseproduktion, som Sune Gylling Æbelø fremmaner i sit debatindlæg i Politiken d. 29. december. Man kan kun undres over sådan et voldsomt angreb på et erhverv - oven i købet med et indlæg, som er fyldt med udokumenterede påstande og fejlagtige oplysninger.

af Trine Vig, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer

Virkeligheden er, at Danmark er blandt verdens bedste til grisevelfærd uanset produktionsform, og ’Made in Denmark’ er et anerkendt kvalitetsstempel. På en lang række parametre har vi danske særregler, som går videre end EU-lovgivningen, og landbruget har løbende selv indført krav og initiativer, der går længere end dansk lovgivning. Vi er i international sammenhæng bannerfører for et højt niveau af dyrevelfærd, og på flere områder er dansk griseproduktion en rollemodel for vores udenlandske kollegaer og konkurrenter. Det kan vi godt tillade os at være stolte af.

Men det stopper ikke der. De danske landmænd- og kvinder arbejder hver dag målrettet på at gøre tingene endnu bedre og investerer hvert år millioner af kroner i forskning og udvikling, der skal bringe dansk griseproduktion videre.

Sune Gylling Æbelø slynger om sig med ulyksaligheder om forholdene i den danske griseproduktion. Påstande, som ikke har hold i virkeligheden. Blandt andet nævnes det, at pattegrisedødeligheden er blandt verdens højeste. Det er simpelhent ikke korrekt. Det er kun i griseproducenternes interesse, at flest mulige grise overlever, og i perioden 2009-2016 har dødeligheden for pattegrise været konstant faldende. Sammenlignet med blandet andet Sverige og Finland ligger dødeligheden i Danmark markant lavere, og danske griseproducenter fortsætter indsatsen med at forbedre overlevelsen.

Når Sune Gylling Æbelø skriver, at 1/3 slagtesvin og halvdelen af søerne udvikler mavesår, og at en del endda dør af blødende mavesår, så er det heller ikke korrekt. Resultaterne fra den seneste screening for mavesår viser, at andelen af besætninger, hvori mavesår anses som et besætningsproblem, er 4,3 %. Det er alvorligt, når der forekommer mavesår, og derfor følges der også op på disse resultater, og landmanden skal sammen med dyrlægen straks udarbejde en handlingsplan for, hvordan mavesundheden i besætningen kan forbedres.

Ja, og fortællingen fortsætter om søer der fikseres i jerngitre. Virkeligheden i de staldene er, at når søerne får små pattegrise ser vi desværre, at nogle pattegrise dør, fordi soen lægger sig på dem. Derfor anvendes der ofte beskyttelsesbøjler om soen for at sikre pattegrisenes velfærd og overlevelse. Danske griseproducenter har taget skridtet videre og investerer målrettet i udviklingen af farestier til løse søer, der både tager hensyn til søernes og pattegrisenes velfærd. Næsten 25 pct. af de farestier, der er etableret de sidste fem år, er indrettet til løse søer, hvor brugen af beskyttelsesbøjler omkring soen kun anvendes i få dage ved selve faringen.

Sune beskriver også hvordan grise kastreres uden bedøvelse. I såvel den almindelige som i den økologisk griseproduktion kastreres hovedparten af hangrisene i dag for at undgå risikoen for såkaldt ’ornelugt’ i kødet. Men danske griseproducenter har også her taget udfordringen op. Som nogle af de første i verden har danske griseproducenter på eget initiativ valgt at indføre et branchekrav om lokalbedøvelse før kastration. Det træder i kraft her ved årsskiftet. Men det slutter ikke der. Danske griseproducenter investerer massivt i løsninger, der skal gøre det muligt helt at undgå kastration på længere sigt.

Sune beskriver også dramatisk, hvordan grise bliver slået med jernrør. Det er bare ikke virkeligheden ude på de mange bedrifter. Landmændene holder af dyr og arbejder professionelt med deres bedrift. Som i alle andre brancher kan der være brodne kar, men det berettiger på ingen måde til at generalisere et helt erhverv.

Og igen må jeg skuffe Sune med, at skuldersår er en saga blot i danske griseproduktion. Det er korrekt, at det for flere år siden var et problem, men her har danske landmænd endnu en gang taget hånd om udfordringen og fundet løsninger gennem forskning og udvikling. 

Modsat Sunes opfattelse så har den danske griseproduktion stor betydning for Danmark, og derfor er det også vigtigt for os alle, at vi fremtidssikrer erhvervet. Mere end 130 lande importerer dansk gris, og samlet set når eksportværdien op på hele 32 mia. kr. Det er med andre ord ikke småpenge, som erhvervet bidrager med til det danske velfærdssamfund. Faktisk svarer det til finansieringen af 7 nye supersygehuse hvert år. Samtidig er 33.000 danskere beskæftiget som følge af produktionen af grise på dansk jord.

Jeg kunne blive ved med at tilbagevise Sune Gylling Æbeløs påstande, men af hensyn til spaltepladsen vil jeg i stedet inviterer ham på besøg hos en af de mange dygtige griseproducenter. Det er helt fair at være kritisk, men det forpligter også. I mellemtiden er mit vigtigste budskab, at danske forbrugere med god samvittighed kan købe dansk grisekød - uanset om man foretrækker økologi, friland eller helt almindeligt grisekød.