Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Nye planteteknologier kan løse fremtidens klimaudfordringer

Landbrugs- og fødevareproduktion har altid været dybt afhængigt af nye teknologier. Det er med hjælp fra nye teknologier, at danske landmænd er blevet blandt de mest ressourceeffektive i verden, og at fødevarer produceret i Danmark er blandt de mest klimaeffektive i verden. Selvom vi er kommet langt, er behovet for at udvikle og sprede nye teknologier ikke blevet mindre, hvis vi også i fremtiden skal leve op til vores globale ry som foregangsland. Tværtimod betyder de fremtidige globale udfordringer at behovet for nye teknologier er stigende.

Af: Kristian Hundebøll, CEO, DLG, Henning Haahr, Koncernchef, Danish Agro og Anne Lawaetz Arhnung, adm. Direktør, Landbrug & Fødevarer

Verdens befolkning vil stige til op mod 10 mia. mennesker i 2050, svarende til 30 pct. flere munde der skal mættes og en øget efterspørgsel på alle slags fødevarer. Det skal ske samtidig med at landbrugsproduktionen skal blive endnu mere bæredygtig og agere i en verden med klimaforandringer. Klimaet giver globalt store udfordringer – og de bliver formentligt kun større. Temperaturerne stiger, og tørke, hedebølger, kraftigt nedbør og større risiko for oversvømmelse er stadigt hyppigere fænomener.

Vi fik en forsmag på de nye realiteter i sommeren 2018, hvor den værste tørke i 100 år ramte Danmark. Jorden slog revner, afgrøderne begyndte at visne og landmændene havde svært ved at fylde deres kornlagre op, så dyrene kunne få foder.

I foråret hærgede massive oversvømmelser midt-vesten i USA. Alene i Nebraska kostede oversvømmelserne 440 millioner dollars i afgrødetab.

Vi ved alle, at fødevareproduktion efterlader et klimaaftryk. Derfor skal vi i fremtiden kunne producere mere klimaeffektivt under andre vilkår end dem, vi kender i dag, og med brug af ny teknologi. Ellers har vi ingen mulighed for at løse den dobbelte opgave det er at producere mere mad med mindre klimaaftryk, for vi kan ikke løse morgendagens udfordringer med gårsdagens teknologi.

Landbruget spiller en vigtig rolle
En rapport som Det Europæiske Miljøagentur, EEA, offentliggjorde i september i år, viser at ændringer i klimaet allerede har påvirket landbrugssektoren, og at påvirkningen forventes at fortsætte. Rapporten ser på konsekvenserne af klimaændringer for landbruget, og det fremgår af rapporten, at klimaændringerne vil påvirke landbruget på flere områder, negativt som positivt.

Men den understreger også, at landbruget spiller en vigtig rolle i klimatilpasningen. Der er nemlig behov for mere viden, innovation og øget opmærksomhed for at forbedre mulighederne for tilpasning. For eksempel ved at introducere tilpassede afgrøder, inkludere mere diversitet i afgrøderne og forbedre vandingsmetoder.

Derfor er det afgørende, at vi udvikler planter, der kan klare fremtidens klimaforandringer, sikre et fortsat højt udbytte fra markerne og brødføde en befolkning, der globalt set vokser støt.

Nye planteløsninger på udfordringerne
Udfordringer er der med andre ord nok af. Heldigvis er der også gode bud på svar. Men det kræver at vi som samfund – både i Danmark, Europa og på globalt plan – tør fremme og anvende nye planteteknologier.

I Danmark har vi traditionelt været frontløbere, når det gælder om at øge produktiviteten i planteproduktionen ved at udvikle nye sorter og forædle de eksisterende. Forskere, landmænd og virksomheder arbejder allerede for fuldt tryk med at undersøge, hvordan vi kan øge produktiviteten i planteavlen under nye betingelser. Det sker bl.a. ved at udvikle sorter med bedre resistens mod sygdomme, bedre stråstyrke i forhold til at kunne modstå kraftig regn og bedre rodsystem for at kunne modstå tørkeperioder.

CRISPR rummer stort potentiale
Men hvis vi virkelig skal rykke udviklingen og skabe mærkbare resultater, så har vi brug for åbenhed overfor ny teknologi som for eksempel CRISPR. Med CRISPR kan forskere med stor præcision forædle nye sorter med nye, ønskede egenskaber. Der bliver ikke indsat fremmed DNA, men blot klippet noget ud, og planten reparerer sig selv som den gør det i naturen, når der sker naturlige forandringer. Resultatet af det præcise genklip kan være en ny afgrøde, som for eksempel er resistent mod svampeangreb. Det er en metode til hurtigt at lave målrettede forandringer, der reelt ikke kan skelnes fra dem, der opstår af sig selv i naturen.

Ifølge forskere kan den nye genteknologi ikke kun gøre planter mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, sygdomme og insektangreb, men også sikre en større fødevareproduktion i en tid med knappe ressourcer og en voksende befolkning. Hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne og samtidig brødføde den stigende verdensbefolkning, så kan CRISPR vise sig at være et vigtigt værktøj.

Behov for handling på europæisk plan
I foråret anbefalede 15 ud af 16 medlemmer af Etisk Råd at anvende den revolutionerende genteknologi. Politisk er der også stor velvilje. Fødevareminister Mogens Jensen har for nyligt udtalt, at han vil vende muligheden for at anvende CRISPR med regeringen.

Men før fremstillingen kan komme i gang, så skal man på EU-plan lave reglerne om, så planter lavet med teknologien CRISPR ikke længere sidestilles med klassisk genteknologi, GMO. Resten af verden er allerede i gang med at anvende moderne forædlingsmetoder, og skal vi i EU fortsat være i front med forskning og udvikling på planteforædlingsområdet, skal vi i gang snarest.

Såvel arbejdet med udvikling af nye sorter på basis af de gode gener, og arbejdet i marken er et arbejde, som det bliver vigtigt at fastholde og udbygge fremover, for at fastholde Danmarks førerposition på området.

Verden har brug for planter, der kan bidrage til et lavere klimaaftryk og er mere robuste over for sygdomme og ekstremt vejr. Det er en forudsætning for at kunne brødføde en voksende verdensbefolkning. Planteforædling er derfor en vigtig del af løsningen til at nå visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.

I Landbrug & Fødevarer og DLG vil vi gerne være med til at løse de udfordringer, som samfundet kommer til at stå over for de kommende år – sammen med de danske landmænd.

Kronikken er bragt i Børsen 26. november.



Seneste nyt fra lf.dk